Det bliver en tidlig afgang og en tur på omkring 30 km. Området er skønt og der er ikke megen trængsel. Det blev afgang ved 8-tiden så lys var ikke nødvendigt. Alene, det er dejligt om morgenen. Så er sanserne klare…det gryende morgenlys, frisk luft – der var meget vind i dag, og så duften af jord og planter.
En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien… (My fair lady)
Hele dagen i går talte alle om dagsregn i dag. Sikke et regnvejr… der var ikke en dråbe der faldt på mig. Det var overskyet men siden 100 km før Santiago har det været varmt om morgenen inden solen er rigtig fremme. Der har muligvis været en smule regn i løbet af natten og det har sikkert motiveret sneglen. Men herfra har det været en tør omgang for den.
Kongen i fjernsynetAlexandraEt kig ud i frihedenLokal peregrinoSpaniens nationaldag, hvor Christoffer Columbus kom til AmerikaBare for mig ?Lokal bondemandNår majsen står på en champignon fod kan musene ikke komme tilEncoro Da Fervenza søenBliv væk fra mine killingerLammelårSommerfugle i vinden duer ikkeStenbeds blomsterSommerblomsterFrokost i det grønneTung trafikRio Xallas ved Dumbria
Floden leder over til kommunen Dumbria i provinsen La Coruña, som ligger i den selvstyrende region Galicien. Så er det på plads.
Ponte Olveira over Río Xallas
Landskabet er dejligt her i Galisien. Der er flotte frodige bakker, masser af vilde blomster og flere eksotiske planter, som kaktus og palmer. Dét har der ikke været så meget af tidligere. Op og ned og så op igen…det er inspirerende, fordi det hele tiden veksler mellem storslåede udsigter og så det nære. Der er mange små byer og selvom det er Spaniens nationaldag den 12. oktober skal køerne stadig malkes og markerne ordnes. Det ene øjeblik er det festkjoler og det næste er det landmanden.
Masser af vindmøller i Spanien
Første gang vi mødtes var i O Breiro. Dér havde Alexandra en rød t-shirt fra DGI’s fodboldskole på og derfor troede jeg selvfølgelig hun var dansk. Her kunne vi nyde en god cafée con lecce inden vi igen skulle have fødderne på nakken. Gennem hele dagen har jeg gået alene i mit eget selskab og det er bestemt ikke værst. Når man går alene er man mere opmærksom og jeg er mere udadvendt i forhold til de lokale. Det giver gode og positive resultater. Respekt for hinanden og ikke mindst for de lokale er vigtigt. Hver dag møder de pilgrimme og stadig har de overskud til et smil og et buen camino. Ham på billedet herunder er ikke en rigtig pilgrim, men går bare en tur med sin paraply. Ham på det næste billede er en rigtig landmand. Der skal laves noget her på en lørdag også selvom det er Spaniens nationaldag. Markerne og dyrene kan jo ikke vente og det er jo rigtig nok. Han har jo også taget sit landbrugs jakkesæt (typisk i jordfarver) på.
Længere fremme er der mere fest og støvet rosa farve. Il boccaleiro ankom i sin flotte hvide mercedes og medens det sidste blev ordnet skulle der tages billeder af den flotte kjole og indholdet ikke mindst. Sådan en foto mulighed skal udnyttes og når man først spørger pænt et svaret oftest ja ?
Resten af turen var min helt egen. Der er en stor mangfoldighed i denne del af Spanien. Mange forskellige planter. Fyrretræer, eg, bøg, eukalyptus, hortensia, bregner, mos, platantræer, kaktus og meget mere. Det samme gælder dyrelivet.
Det ser da hyggeligt ud med frokost i det grønne. Dem har jeg set nogle gange tage plads langs caminoen nyde stilheden og den medbragte mad. Der har været mange vindmøller hele vejen fra Roncevalles. Det er perfekte forhold på toppen af bjergene og det må være et godt bidrag til at dække forbruget. Det er selvfølgelig også godt for klimaet.
Da jeg nåede frem til mit bestemmelsessted stod Tatiana og Walid og var ved at få en seng på herberget. Det var dejligt at møde gode venner igen. Så kunne vi også drikke nogle øl og spise sammen. Senere kom Will, Nikolaj (fra Santiago sammen med walliserne) og den canadiske dame der har forfulgt mig i længere tid ? Det blev en fin aften. Will er lige nøjagtig myndig, Walid dobbelt så gammel + en sjat, jeg er tre gange så gammel + to sjatter og Tatiana er et sted midt i mellem… til gengæld ser hun bedre ud end os andre ?? De nye herberger på denne del af caminoen er ren luksus i forhold til det vi har været vant til. I modsætning til rygterne er turen til Fisterre godt serviceret. Nogle steder er der langt mellem café’erne, men så er det heller ikke værre. Til gengæld er her utrolig smukt og færre pilgrimme, så hvis man vil kan man gå alene i lange stræk. De nye herberg har pænere og renere bad og toilet forhold. Sengene er som alkover med et gardin man kan trække for, så det er muligt at have lidt privatliv. Her er der en lille hylde (som et lille rum) med en lampe og eget strømstik til opladning af mobilen. For første gang på min Camino blev der også udleveret et håndklæde ?? Men ak og ve med indgroede vaner glemte jeg at tage det med da jeg skulle have dagens bad. Værre er sket så jeg overlever denne gang.
Amandine et Laurent bonne voyage au autobus à la maison. Her til morgen tager de sammen bussen hjem. Det er en lang tur og den giver mulighed for at fordøje minderne og vænne sig til at komme tilbage i hamsterhjulet. +45 2223 4790 Jeg tager nu toget til Madrid. Fem…
Santiago de Compostella til Fisterra til Muxia 86 km og 29 km I dag går turen videre til Finisterre. I gammel tid mente man at det var verdens ende. Det er et sted man absolut skal se, for at færdiggøre caminoen. Det er nemlig her 0 km stenen står og…
Pilgrimsmindesmærket ved Alto do Poio Lang tur i dag og blandet. Afgang for mig klokken 7.20 ud i mørket og 3-4 km ned ad landevejen. Her ser man lys foran og bagved når man går ad landevejen. Bilerne kører meget hurtigt, så når man går i siden skal man være…
Dårlig nat...formentlig sengelus og det er noget rigtig møg. Falsk alarm ??? Vandfald Rio Sarria Nu er vi godt på vej og efter 15 km allerede i Sarria. Meget støjende så vi vil hurtigt videre. Smuk udsigt i bjergene en tidlig morgen Kedelig by og vi kom hurtigt videre. På…
Oppe klokken 6.30 og hurtigt afsted i regnvejret. På vej ud af byen ville jeg finde en café, men uden held. Til gengæld fandt jeg et herberg og fik noget filterkaffe i stedet. Hun spurgte om jeg ville have morgenmad, men nej tak bare kaffe. Alligevel så kom hun med…
Saint Jean Pied de Port til Pamplona 67 km Pamplona til Logroño 98 km Logroño til Burgos 122 km Burgos til León 181 km. Denne strækning dækker La Meseta. León til Villafranca del Bierzo 124 km Villafranca del Bierzo til Santiago de Compostella 183 km Santiago de Compostella til Fisterra…
Der er taget mange billeder i løbet af de 39 dage jeg gik på caminoen i Nordspanien. Billederne vil jeg gerne gemme og derfor har jeg lavet indlæg for hver uge jeg var afsted. Her er billederne fra den fjerde uge i kronologisk orden. 2. oktober 3. oktober 4. oktober…
Sove længe dag, hvor skønt. En tur ned til pilgrimskontoret i Rúa Carretera 33 for at se om jeg kunne få et Muxia certifikat. Det kan man kun når man også går tilbage fra Muxia. Havde jeg haft tid i Muxia kunne jeg have fået et dér, men det er…
Villafranca del Bierzo til Santiago de Compostella 183 km God dag i dag. Foden har det godt - det gør lidt ondt men går den rigtige vej, bare jeg starter langsomt. Det gjorde jeg her til morgen, da jeg tog afsted klokken 6.20. Turen ud af byen var ganske kort.…
Der er taget mange billeder i løbet af de 39 dage jeg gik på caminoen i Nordspanien. Billederne vil jeg gerne gemme og derfor har jeg lavet indlæg for hver uge jeg var afsted. Her er billederne fra den femte uge i kronologisk orden. 8. oktober 9. oktober 10. oktober…
Hjemmesiden bruger cookies for at sikre dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge sitet, accepterer du samtidig min cookie- og privatlivspolitik.
Du har mulighed for at fravælge tredjeparts cookies, der ikke er funktionelle. Det gør du med knappen "Nej"OKNejLæs mere