Det bliver en tidlig afgang og en tur på omkring 30 km. Området er skønt og der er ikke megen trængsel. Det blev afgang ved 8-tiden så lys var ikke nødvendigt. Alene, det er dejligt om morgenen. Så er sanserne klare…det gryende morgenlys, frisk luft – der var meget vind i dag, og så duften af jord og planter.
Hele dagen i går talte alle om dagsregn i dag. Sikke et regnvejr… der var ikke en dråbe der faldt på mig. Det var overskyet men siden 100 km før Santiago har det været varmt om morgenen inden solen er rigtig fremme. Der har muligvis været en smule regn i løbet af natten og det har sikkert motiveret sneglen. Men herfra har det været en tør omgang for den.
Floden leder over til kommunen Dumbria i provinsen La Coruña, som ligger i den selvstyrende region Galicien. Så er det på plads.
Landskabet er dejligt her i Galisien. Der er flotte frodige bakker, masser af vilde blomster og flere eksotiske planter, som kaktus og palmer. Dét har der ikke været så meget af tidligere. Op og ned og så op igen…det er inspirerende, fordi det hele tiden veksler mellem storslåede udsigter og så det nære. Der er mange små byer og selvom det er Spaniens nationaldag den 12. oktober skal køerne stadig malkes og markerne ordnes. Det ene øjeblik er det festkjoler og det næste er det landmanden.
Første gang vi mødtes var i O Breiro. Dér havde Alexandra en rød t-shirt fra DGI’s fodboldskole på og derfor troede jeg selvfølgelig hun var dansk. Her kunne vi nyde en god cafée con lecce inden vi igen skulle have fødderne på nakken. Gennem hele dagen har jeg gået alene i mit eget selskab og det er bestemt ikke værst. Når man går alene er man mere opmærksom og jeg er mere udadvendt i forhold til de lokale. Det giver gode og positive resultater. Respekt for hinanden og ikke mindst for de lokale er vigtigt. Hver dag møder de pilgrimme og stadig har de overskud til et smil og et buen camino. Ham på billedet herunder er ikke en rigtig pilgrim, men går bare en tur med sin paraply. Ham på det næste billede er en rigtig landmand. Der skal laves noget her på en lørdag også selvom det er Spaniens nationaldag. Markerne og dyrene kan jo ikke vente og det er jo rigtig nok. Han har jo også taget sit landbrugs jakkesæt (typisk i jordfarver) på.
Længere fremme er der mere fest og støvet rosa farve. Il boccaleiro ankom i sin flotte hvide mercedes og medens det sidste blev ordnet skulle der tages billeder af den flotte kjole og indholdet ikke mindst. Sådan en foto mulighed skal udnyttes og når man først spørger pænt et svaret oftest ja ?
Resten af turen var min helt egen. Der er en stor mangfoldighed i denne del af Spanien. Mange forskellige planter. Fyrretræer, eg, bøg, eukalyptus, hortensia, bregner, mos, platantræer, kaktus og meget mere. Det samme gælder dyrelivet.
Det ser da hyggeligt ud med frokost i det grønne. Dem har jeg set nogle gange tage plads langs caminoen nyde stilheden og den medbragte mad. Der har været mange vindmøller hele vejen fra Roncevalles. Det er perfekte forhold på toppen af bjergene og det må være et godt bidrag til at dække forbruget. Det er selvfølgelig også godt for klimaet.
Da jeg nåede frem til mit bestemmelsessted stod Tatiana og Walid og var ved at få en seng på herberget. Det var dejligt at møde gode venner igen. Så kunne vi også drikke nogle øl og spise sammen. Senere kom Will, Nikolaj (fra Santiago sammen med walliserne) og den canadiske dame der har forfulgt mig i længere tid ? Det blev en fin aften. Will er lige nøjagtig myndig, Walid dobbelt så gammel + en sjat, jeg er tre gange så gammel + to sjatter og Tatiana er et sted midt i mellem… til gengæld ser hun bedre ud end os andre ?? De nye herberger på denne del af caminoen er ren luksus i forhold til det vi har været vant til. I modsætning til rygterne er turen til Fisterre godt serviceret. Nogle steder er der langt mellem café’erne, men så er det heller ikke værre. Til gengæld er her utrolig smukt og færre pilgrimme, så hvis man vil kan man gå alene i lange stræk. De nye herberg har pænere og renere bad og toilet forhold. Sengene er som alkover med et gardin man kan trække for, så det er muligt at have lidt privatliv. Her er der en lille hylde (som et lille rum) med en lampe og eget strømstik til opladning af mobilen. For første gang på min Camino blev der også udleveret et håndklæde ?? Men ak og ve med indgroede vaner glemte jeg at tage det med da jeg skulle have dagens bad. Værre er sket så jeg overlever denne gang.
