skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

A Rúa til Santiago de Compostella

Det er en stor og bevægende dag i dag. Kun 22 km tilbage og med afgang allerede klokken 6.45 kan jeg nyde de sidste få kilometer. Men først her et billede af de gamle kornlagre, som brugte tidligere.

Opbevarings lager til majs
Flot i morgentågen

Det er bare så smukt her i den tidlige morgentåge. Kun 12,3 km tilbage og klokken er 10.45.

12.10 syv km tilbage
La Capilla de San Marcos

Kapelet ligger ved Monte do Gozo, som er et højtliggende punkt, hvor man for første gang kan se katedralen. Her er også et stort pilgrims monument. Da jeg kom mødte jeg John og Matt fra herberget. Billederne nedenunder er taget derfra.

Katedralen for første gang klokken 12.45 – 4,8 km tilbage
Katedralen nærbillede se de tre spir
John til venstre og Matt til højre

På et tidligt tidspunkt om morgenen besluttede jeg at gå alene og langsomt hele vejen til Santiago de Compostela. Der var rigtig mange som havde stor fart på, fordi de gerne ville have deres Compostello samme dag. Det er dokumentet der viser hvor man har gået fra og hvornår man startede.

Lino 71 år katolsk præst fra Italien
Klokken 13.10 kun 3,8 km
Letland for mange dage siden

På vejen i de tidlige morgentimer inden solen stod op mødte jeg Lino nedenfor. Han havde ikke lys på så jeg gik lidt langsommere for at give ham lys i skoven. Senere mødtes vi igen og dér fik jeg taget et billede.

Klokken 13.20 på vej ind i byen

Nu er det forstæderne. Så ind og få en café con lecce og en Galisisk småkage. Den fulgte med kaffen, det gør de tit her. Men hun var rigtig sød og fandt fire forskellig. Det var lige hvad jeg havde brug for. The camino provides 🍪👍🇪🇦👣

Kaffe og kage

To kilometer tilbage…det er så stort det her. Det er meget emotionelt nu at være kommet til målet for denne rejse. En fysisk men også spirituel oplevelse. Alt jeg har haft brug for bærer jeg på ryggen. Så mange dejlige mennesker, frisk luft…og mere til, som jeg ikke kan finde frem lige nu.

Første nærbillede af det ene spir 500 meter
Her kommer pladsen foran kirken
Det sidste stykke vej til Compostella kontoret her får man sit bevis, men ikke i dag
Nu også et sted at sove 😊

Efter alt var vasket og hængt til tørre var der kun vask af gummisko og en opdatering af min vandrestav tilbage. Så var det tid til at komme ind i bycentrum igen. Det ikke lang tid før jeg fik øje på de første pilgrimme fra min tur. Inden længe kom Nike, Amandine og Laurent også forbi. Så kom Pierre est son frère og mange andre.

Emma og
Emma som jeg mødte tidligere på caminoen

Emma mødte jeg tidligere da hun var ramt af sengelus. Da var hun langt nede i kulkælderen og var på randen af at tage hjem. Det kan jeg godt forstå 🙂 Via Charlotte og Facebook fik jeg nummeret til Emma, da jeg var aller dybest i kulkælderen…der er jo ikke noget så godt som at tale med nogen der har prøvet det selv. Tak for støtten Emma.

Fra venstre Alex og Antony

Der var nogen som talte om en fyr med en guitar. Da jeg havde købt chokolade kammuslingeskaller til mine gode venner, mødte jeg Alex, Antony og Nicolai på vej ud af butikken. Antony er ham med guitaren. De er begge fra Wales og farverige. Nicolai er fra Tyskland og lever også mere primitivt men lidt bedre organiseret. Den historie skriver jeg mere til de næste dage. Lige nu vil jeg udnytte den gode wifi forbindelse til at hente billeder til bloggen.

Så er det tid til at skrive lidt om de skøre wallisere. De startede i St. Jean Pied de Port, men i modsætning til de fleste andre blev de dér i 10 dage og drak øl – sådan er wallisere vel 🍻🍺🍻 Da jeg kom til Santiago havde de allerede været her i 10 dage uden penge på lommen. Tror de spiste i gadekøkkener og da vi drak en øl sammen var planen, at de skulle snige sig ind på et af de store municipale herberger. Uanset så mødte jeg dem da jeg gik mod Fisterra den 11. oktober. Første kaffepause og der sad de nu med penge på lommen. Alex’ mor havde vist sendt forstærkninger. Det var nok meget godt. Den samme nat havde de sovet ude i skoven og holdt varmen med et bål. Det er da overlevelsesvilje og også usædvanligt i dette århundrede. Det har det ikke altid været, så de holder blot de gamle velprøvede traditioner i live 🔥⛺ Siden har jeg ikke set dem, men der er stadig 20 timer tilbage her i SdC. Hvis vi ses drikker vi en sidste øl sammen og ellers kan det jo være jeg havner i Wales og så har jeg dit mobil # Alex. Så er det jeres omgang 🍻👍

Marlene, Laurent, Amandine og Nike
Bollinger champagne godt du insisterede Nike

Vores fine middag efter fuldført mission. Bollinger champagne og en hel perlerække af fiskeretter. Vi fik blandt andet kammuslinger 👍 Skallen var jeg med i rygsækken nu.

Skøn mad i Santiago
Levende musik og dans

Levende musik og flere drinks inden det var tid til at komme hjem og sove.

Casper du kan og skal glæde dig til dette. Det bliver også stort for dig 😊👣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top