Cajarc til Bach

Ikke tidligt op her til morgen. Mobilen vækkede mig ikke, men hvorfor vides ikke. Der var ikke en lyd, så jeg kom først op klokken 7.30 mod forventet klokken 6. Men jeg havde brug for at sove så det var nok meget godt alligevel.

Endelig var jeg fremme klokken 15.20. Det var klart den hårdeste etape indtil videre. Det var lummert og der var langt. Lange stræk to til tre km hvor det gik opad. Det er hårdt og når benene samtidig er på overarbejde så kan det mærkes.

Jeg har nu gået 323 km siden starten og det er jeg godt tilfreds med. De seneste to dage 62 km jævnt fordelt.

I morgen bliver det en moderat etape. Vi er nu fire gæster på herberget og værten Nicolas. Gode forhold og jeg glæder mig til vi skal spise. Vi er Vincent, Bernard, Fanny og mig selv. Mobilen’s alarm virker igen efter en genstart og tekniske manipulationer.

Belgierne indhentede jeg efter 16 km og vi fulgtes så ad de næste 11. Herefter satte jeg en spurt ind, som knækkede dem fuldstændig. De må være stoppet for at drikke øl, fordi de er først kommet en time senere end jeg.

Nicolas har gået rigtig mange Camino ture, både i Spanien og Frankrig. Der er en forskel når man kommer til et sted, hvor værten selv har prøvet at gå på en Camino. Det første der skete da jeg kom var af med rygsækken og noget at drikke – en øl. Så taler man om hvor man er startet på dagen og på . turen. Og ikke mindst hvor man er på vej hen.

Når man så har hvilet benene lidt får man sin seng og vist hvor badeværelset og toilettet er. Hos Nicolas lagde vi det beskidte tøj i en plastik kasse. Det vaskede han i maskine og næste lå det pænt foldet lige til at smide i rygsækken. Det er da god service.

Da jeg tog herned vidste jeg der ville være dyrere end i Spanien. Men kvaliteten er også meget højere på de fleste punkter. Da klokken var 18.30 lavede Nicolas mad som vi spiste ude på terrassen. Det smagte godt og så havde han lavet en fersken tærte. Dejligt, hyggeligt og gode senge.