Castilla y León – Side 2

Frómista til Calzadilla de la Cueza

26. august 2021
Palencia

På Meseta’en går man stort lige ud hele vejen. Det er fladt og tørt. Om morgenen er det koldt og når solen står op og klokken er ved at være ni, så brænder den allerede. Der skal virkelig bruges meget solcreme og med min frisure skal man have en hat for ikke at få solstik.

I dag levede Meseta’en op til det hele. Først efter 19 km fik jeg morgenmad. Det var lang tid uden noget ordentligt at spise. Der var ellers, ifølge de informationer man ser i app’en, flere muligheder undervejs. Specielt efter 13 km da klokken var 8 havde jeg regnet med at noget var åbent.

Her i Villalcázar de Sirga klokken otte håbede jeg på morgenmad. Det er ikke en helt lille by og der var både butik og tre caféer. Det er så en spansk soveby.

De er jo allesammen ramt af et lavt antal pilgrimme i år. Det er efter et virkelig dårligt år i 2020. Alligevel mangler her Ikke opbakning til os pilgrimme. Alle hilser pænt med buen camino, hola eller buenas diaz. Caminoen har en enorm betydning for Spanien’s økonomi og især her i Nordspanien. Alt dette tilsammen er med til at gøre en pilgrimstur til noget helt særligt. Man føler sig velkommen.

Endelig tid til morgenmad. Her i Carrión de los Condes er der et stort udvalg af caféer og butikker. Der er nu tilbagelagt 19 km. Herefter er der 17 km hvor der ikke er en eneste by, hvor man kan købe noget eller være i skygge. Det er hårdt når solen skinner som tilfældet er i dag og temperaturen er 30 grader.

I går ved morgenmaden lånte jeg et støtte bind af Bernard til min venstre fod der ikke havde så godt efter de første km på dagens etape. Det hjalp meget men i dag efter 17 km var det noget rigtig øv. Derfor besluttede jeg at tage en taxa de sidste kilometer til vores etape mål.

Der fik jeg mulighed for at hvile benene og slappe af i flere timer end normalt. Det var godt så næste dags etape var indenfor rækkevidde.

Bernard med sin nye flotte hat. Det var lige den rigtige dag han fik den.

Det er første gang vi ser deres t-shirts. Det er fra deres confrérie i Dinant, Belgien. Et confrérie er et broderskab. Dér spiser de godt, drikker øl og vin og synger. Vi hører ofte deres sange og det er meget sjovt.

Tidligere i Frankrig var der et ægtepar, som holdt ferie og benyttede lejligheden til at hilse på Vincent og Bernard. Han er også del af deres confrérie.

Jeg fik en lille pamflet som var information om deres gourmet tur i confrérie’t. Mad har stor betydning for Belgierne. Bernard er uddannet chocolatier og konditor, så vi taler meget om mad.

Hontanas til Frómista

25. august 2021
Palencia

Vi sov i samme værelse og de voksne gik 5.30, Louis har brug for mere søvn, men til gengæld går han hurtigere. Så passer pengene.

Etapen i dag var på 34 km ifølge Miam Miam Dodo guiden. Ifølge Bernard, og hans sportsapp har vi gået 36 km og vi er ikke gået forkert på noget tidspunkt. Det er La Meseta og man kan se hvor man skal hen næsten fra starten af dagen.

Da solen stod op mærkede vi hurtigt varmen og det blev en meget varm dag med 29 grader til sidst og fuld sol. Jeg har købt mere solcreme faktor 50. De har ikke noget lavere end faktor 50 på apoteket, på den måde kommer man jo heller ikke til at købe noget forkert.

Castrojeriz er dagens første by efter ni kilometer. Her spiser vi morgenmad og det både nødvendigt og velfortjent. Som altid god kaffe, chokolade croissant, ristet brød og endnu en kop kaffe. Så er motoren ved at være varm og det er vejret også. Det er sjældent der er brug for solcreme så tidligt på dagen, men i dag var dagen. Bernard har stadig ikke fået en ny hat, så han klæder hurtigt om til El Capitain Seigneur Don Bernard. På vores overnatningssted har han nu købt en fin hat til resten af turen.

Døden og evigheden, meget katolsk og symbolerne her er atypisk katolske synes jeg, men de har det hele her. I byen her – Castrojeriz – er der fire kirker. De er store og byen er lille. Men byen er langstrakt.

Der er én hovedgade og én række huse på hver side af byen.

Som man kan se tre billeder ovenfor, så er der også et slot helt oppe på toppen af bjerget. Det er bygget i det ottende århundrede og ja ok det blev først færdigt tre hundrede år senere. Til gengæld står det stadigvæk rimelig flot. Byen har haft meget stor betydning i den periode slottet blev bygget og formentlig flere hundrede år senere, hvilket også giver mening når man tænker på at der er fire store og flotte kirker.

På vej ud af byen skal vi over bjergtoppen og den er stejl. 12 procent men benene holder stadig så vi klarer det helt fint. På toppen kan vi se Frómista langt ude i horisonten. Først skal vi dog til Itero de la Vega som kommer efter 11 km.

Vi er oppe på toppen og skal ned igen til Meseta niveau omkring 800 MOH. Her er det et fald på 18 procent og det er hårdt for knæene.

Frómista i horisonten lidt til højre for midten

Nu kommer vi til en ny region Palencia og Burgos har vi lagt bag os. Efter Rioja kom vi ind i Castilla & Léon. Hele vejen indtil nu har de fleste skilte haft Léon overmalet med sort maling.

Der er store følelser på spil både her, i Baskerlandet og mange andre regioner i Spanien. I flere regioner har de selvstyre og egen skatteopkrævning.

Så er jeg næsten fremme i Frómista. Der har været lidt skygge de sidste kilometer, men der er jo ikke noget der kommer gratis. Midt i varmen var der pludselig myg og inden jeg rigtig opdagede det havde jeg allerede mistet blod.

Det er Louis som har lavet reservationen og adressen har jeg ikke fået. Byen har flere herberger, så efter et par forsøg må jeg ringe til vores WhatsApp gruppe. Det er Bernard der svarer og han siger Albergue Municipal.

Fint tænker jeg, jeg kan finde stedet i app’en Buen Camino eller i Camino Ninja appen (den danske). Der er ingen Albergue Municipal?! Det viser sig at stedet ikke finder dér, men kun i Miam Miam Dodo biblen.

Pilgrimme har jo aldrig rigtig fri. Tidligt op og en tung rygsæk på ryggen (ja hvor ellers) og en stav i hånden. Ud i mørket og så er det bare fremad. Hvis man er heldig er der mindre end ti kilometer til morgenmaden.

Ingen tid til at fordøje, men bare hurtigt videre. Så bliver det varmt…af med den langærmede og solcreme på arme og ben. Møgbeskidt bliver man og det skal jo vaskes sidst på dagen. Endelig fremme, bad, tøjvask og så pakke rygsækken igen. Vand i kamel puklen. Indkøb til næste dag. Bananer, kiks, chokolade, frugt, solcreme…

Endelig tid til en sangria og så er klokken otte og det er tid til at spise. Når vi har spist er det tid til at hente vasketøjet og gøre klar til næste dag.

Hvornår er der tid til at skrive på bloggen, tjaa Vi skal spise nu.

Vi er nu alle genforenet til fælles glæde og nyder nu en sangria inden aftensmaden.

Der er lavet reservationer til de næste to dage OG den 7. september i Santiago de Compostella. Det bedste sted med udsigt til Katedralen og i den gade hvor man får dit diplom. Det er lige i centrum hvor vi gerne vil være.

Det var lige hvad vi manglede. Mens vi spiste og snakkede gik tiden og inden vi havde betalt var klokken 10 over 10. Lukketid. Det er ikke en god situation for når der er lukket kommer man som ikke ind. Mathilde genkendte dog én som havde noget at gøre med stedet. Efter at have ringet på flere gange, ringede han og så var der en løsning. Men manden med nøglen havde set ved at få åbnet døren…det lykkedes efter et par forsøg 🙏🙏

Villafría til Hontanas

24. august 2021
Burgos

Her til morgen var vi ude klokken fem. Ni kedelige kilometer ventede forude. Vi var i en forstad til Burgos og herfra er der industriområde næsten hele vejen. Som Roskildevej mellem Glostrup og Taastrup. Det var koldt, 13 grader og så blæste det ret meget.

Vi endte inde i Burgos og efter en kort tur gennem den gamle by åbenbarer katedralen sig. Det er et fantastisk syn. Den er fra det tolvte århundrede og alle detaljerne er virkelig utrolige. Alt er hugget i sten bogstavelig talt og den er enorm. Det tog 300 år at bygge den og det er jo utroligt, at kunne styre så stor en opgave i tre århundreder med sådan et flot resultat.

Det meste er lavet i ét stykke. Eksempelvis relieffet på det fjerde billede nedenfor. Vi kom før åbningstid, men indenfor er den også fyldt med stenudskæringer, sarkofager, billeder og meget andet. Der er alt mellem himmel og ord og helvede – den katolske kirke har det hele.

Når man forlader Burgos så er landskabet forandret. Nu hedder området de næste 170 km La Meseta og det er der mange meninger om blandt pilgrimme. Det ligger i en højde af 780 til 930 meter og så er der grus stier det meste af vejen. Her er meget tørt og i dag var der fuld sol og 26 grader. Der er langt mellem vandhullerne, så man skal sørge for at have rigeligt vand, solcreme og noget på hovedet så man ikke får solstik.

Til gengæld sveder man ikke fordi der er så tørt. Det var endnu en lang etape og vi tre, Bernard og Vincent, fulgtes ad de første 15 km. Så mødte vi en dansker, Jakob, som jeg så fulgtes med i nogle timer. Det er den fjerde dansker jeg har mødt på turen. Vi stoppede er sted hvor der var nogen han kendte. Så fik jeg lidt brunch og imens kom Louis forbi. Han sover altid lidt længere end os andre, men det passer som regel med at vi ankommer samtidig.

Det var en lang etape efter en lang etape i går. I dag har vi gået 40 km. Vi kom sent frem og inden vi havde drukket vores sangria var klokken allerede mange. Der var ekstra vasketøj fra dagen før, så der var travlt. Tøjet nåede at tørre næsten og da jeg var færdig ville jeg gerne hvile benene lidt. Men da var klokken alleredesyv og derfor tid til vores aftensmad.

Maden var til gengæld en glædelig overraskelse. En fantastisk lækker salat med godt flutes til, paella og en hjemmelavet chokolade flan. Vi nåede at hente tøjet, drikke en godnat øl og pakke så vi kunne komme tidligere i seng og være klar til morgendagens etape.

Efter at have gået gennem ørkenlandskabet er vores mål endelig synlig. Mange timer har vi gået gennem et fladt område og så lige pludselig ligger byen hernede. Det er atypisk – de fleste byer ligger højt og hvorfor denne by så ligger nærmest nede i et hul vides ikke. Grusvejen til højre i billedet starter vi med så der kan vi få lidt varme i benene. Det bliver koldt fra morgenstunden.

Tosantos til Villafría

23. august 2021
Castilla y León

Vi kommer afsted som planlagt og følges ad hele vejen. Det er en lang etape på 38 km så det er fint at følges og gå lidt langsommere end normalt. Det betyder meget for ben og fødder.

Det er køligt og det blæser meget fra morgenstunden. Men efter få kilometer er det tid til at tage uldtrøjen af igen.

Desværre mister Bernard sin hat her. Den har han haft i mange år og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. I mørket skal man være meget opmærksom. Selv om dagen er det en god idé at vende sig om når man har taget noget fra side-lommerne. Det er så nemt at tabe noget og der er ingen der har lyst til at gå to kiłmeter tilbage, fordi man har glemt noget.

Når det er mørkt bruger jeg altid lommelygten, for at tjekke om noget skulle være faldet ud af lommerne i rygsækken, når man har haft rygsækken af.

Det gør jeg også når jeg står op. Ned på alle fire og lys under sengen for en sikkerheds skyld. Når rygsækken er taget ud af rummet man har sovet i, så tjekker jeg også om der ligger noget tilbage af mit på gulvet. Italieneren der sov ved siden af mig i Ronsevalles grinede lidt af det. Da jeg mødte hende igen efter tre dage gjorde hun selv det samme. Der bliver tabt og glemt mængder af alt muligt hver dag på caminoen.

Selvom det er en flad etape har vi ałligevel haft 654 højdemeter.

Først efter 19 km er ved ved første kaffebar. Indtil da havde jeg kun fået nogle kiks og nogle rosiner, så der var på tide.

Vi spiser hurtigt og er videre efter 20 min, og Louis har vi endnu ikke set noget til.

Der er langt mellem byerne i starten. Vi møder kun få og ikke mange spaniere, så det er meget fint. I området har man fundet de ældste rester af mennesker man nogensinde har kendt til. Ifølge teksten er han mere end 800.000 år gammel, så på mange måder er det et spændende område vi er i.

I går lavede vi en reservation til en forstad i Burgos på et hotel. Det er ganske kedeligt men der er rigtige håndklæder og en rigtig seng og det er stadig billigt. Der var heller ikke gode alternativer, som passer med vores planer. Belgierne har talt om at de skal være i Santiago de Compostella den 7. september. Efter at have tænkt lidt over det – her har man god tid til at tænke sig grundigt om – nåede jeg frem til den logiske konklusion at jeg så godt kan nå hele vejen i år. Det fortalte jeg Bernard og Vincent og så begyndte vi på en større planlægning om aftenen. Det er jo fantastisk at de er villige til at vi kan følges ad hele vejen – alle fire!

Bernard er planlæggeren og han fik hurtigt regnet ud at vi skal gå i snit 33 ¼ km om dagen de næste 15 dage for at det kan lade sig gøre. Der er ikke langt fra tanke til handling. Nu prøver vi at lave reservationer hver dag til næste dag.

I dag var lang og i morgen prøver vi så med 40 km. Det er svært at finde herberger hvor der er plads og som passer til de etaper vi gerne vil gå. Onsdag går vi 34 km efter planen. Jeg ved det lyder af meget og det er det også, men når man allerede var gået mere end 1.000 km er det ikke så slemt som det ellers kan lyde. Der er nogen der spørger om hvilken dag vi holder pause i løbet af en uge. Vi har ikke lyst til eller brug for en pause.

Vincent har flere gange talt om at gå meget tidligt, eller sent, ved midnat. Nu må vi lige se hvordan det går, men de sidste 100 km bliver nok svære fordi rygterne siger at alt er booket.

Det skal nok gå, vi finder en løsning.

Helt ude i siden øverst lige tv for træet er der en stor hvid bygning. Vi bor lige ved siden af.

Det er dejligt at bo på hotel med en rigtig seng og et rigtigt håndklæde. Der var ikke mulighed for at vaske tøj, så der er rigeligt vasketøj i morgen.

Vi havde som altid en god aften, men vi er jo i Spanien så middagsmaden serveres først fra klokken 20.30. Derfor blev det igen lidt senere end ønsket. God søvn i færre timer er dog bedre end dårlig søvn hele natten. Vækkeuret er sat til 04.50.

Cirueña til Tosantos

22. august 2021
Castilla y León

Her til morgen var jeg afsted allerede klokken 5. Det er nogle varme dage vi har. Temperaturen stiger over middag og så er det som altid godt at have gået det meste af dagens etape.

Det mærkes tydeligt at spanierne har ferie. Derudover er 2021 et Saint Jacques år og det er noget helt særligt.

Jeg mødte en dansker i dag, som har lavet en Camino app og den virker fint. Appen hedder Camino ninja! Andy, hedder han, har gået i fire år men er vist hjemme en gang imellem. Han fortalte dog at han har boet hos tempelridderne på et tidspunkt hvor der var sne. Så jeg tror han bruger det meste af sin tid på camino’erne.

Han fortalte at det er Saint Jacques år, når den 25. juli er en søndag og det er det jo i år. Han fortalte også at Paven ved dekret har udvidet ordningen, så det også er et specielt år i 2022, selvom det ikke er en søndag. COVID-19!

Hvor er det smukt…Louis siger tak for mad til vores vært

Skoene skal altid afleveres ved indgangen og vandrestaven også.

“Constructor de Puentes” Brobyggeren Santo Dominic. Det er skyggen af Santo Dominic i en bropille. Billedet er taget 5.45 i måneskinnet.

Måneskin, så var lommelygten ikke i brug

Parador de Santo Domingo I byen Santo Domingo de la Calzada

Her er nogen af alle spanierne. De er nemme at kende, fordi de ikke har en rygsæk med. De er altid mange og så larmer de. Her er det i byen Grañón hvor der var en kaffevogn. Det var første mulighed for morgenmad efter 12,5 km. En kedelig croissant og kaffe. Hurtigt videre nu når temperaturen stadig er behagelig.

Så er vi allerede igennem Rioja efter bare tre dage. Herfra er det Castilla y León regionen de næste 350 km. Det inkluderer La Meseta, som er en lang strækning på ca. 170 km. Stort set lige ud hele vejen, ikke meget skygge og lange strækninger uden byer eller mulighed for at tanke op. Hele vejen er man imellem 700 og 850 meter. Kan være meget varmt om dagen og koldt om natten – ørkenklima. Der er mange som synes det er forfærdeligt, men jeg er ikke en af dem.

Det er samtidig et farvel til vinmarkerne og tilbage til solsikker og majs.

Ave Maria skal til tre-års eftersyn.

I byen Belorado mødtes vi alle sammen til tapas. Som altid kom jeg først og var lige blevet færdig med min første rigtige kaffe, da Vincent og Bernard kom. Jeg spurgte om de skulle have en kop kaffe, men det skulle de ikke. De fik en øl og så spiste vi allesammen tapas. Det var rigtig fint og efter en times tid var det tid til at komme videre.

Bernard er ikke helt tryg ved stedet. Han er ikke glad for de meget religiøse steder og det var lige præcis hvad det var.

Det sted vi skal overnatte er donativo, altså man betaler hvad man har råd til og måske ingen ting.

Da vi kom fik vi et glas vand og derefter var der ikke noget at drikke?! Det var lidt ærgerligt fordi vi kom allerede klokken 3. Efter et bad og tøjet vasket og hængt til tørre var der ikke rigtig noget vi kunne lave. Familien i huset ved siden af holdt familie middag, så derfor var det logisk at spørge om de havde fire øl vi kunne købe. Det havde de selvfølgeiig og så steg humøret.

Hunden var bundet hele eftermiddagen uden vand. På et tidspunkt fik den viklet sig ind i tørrestativet og på en måde så to voksne mænd måtte. Rige tid på at få den viklet ud igen. Det var ikke nemt 😀

Uden noget at spise og middagsmad klokken 8 var det en lang eftermiddag. Først klokken 20.15 var der mad – hold op hvor var jeg sulten. Det var vi allesammen.

Le patron, en gammel mand meget religiøs, fortalte om pilgrimsturen og Guds betydning for os alle. Bagefter sang han flere sange for os allesammen. Blandt andet Ultreïa, som er en pilgrims sang og et udtryk mange bruger i forbindelse med caminoen. Det betyder højere og længere.

Midt i maden kom der to nye gæster. To spaniere, mand og kæreste, og han formidlede det spanske budskab til os andre på fransk. Det var underholdende. Efter maden var der samling i kapellet øverst oppe. Det var selvfølgelig frivilligt, men man siger aldrig nej til tilbuddet.

Tændte stearinlys og til at komme i gang blev lyset slukket/dæmpet og vi holdt et minuts stilhed. Det var formentlig tre minutter. Jeg tror de tester os for at se om vi kan sidde stille. På den måde ved vi ikke helt hvad der foregår, men alle sidder helt stille og venter. Derefter blev der spillet fløjte og igen blev der sunget på spansk. Ikke til at forstå men endnu en interessant oplevelse blandt mange.

Næste punkt er uddeling af A4 ark foldet. De findes i fem udgaver, spansk, italiensk, fransk, engelsk og tysk. Jeg får en på fransk og det er nok meget godt. Opgaverne fordeles: Første side på spansk, næste fransk, spansk og fransk. Det er bønner og uddrag fra biblen. Louis tager sig af den franske del mens vi andre lytter og siger amen, når det er påkrævet.

Herefter får vi alle en lille seddel som pilgrimme har skrevet anonymt på et eller andet tidspunkt. Jeg får en på engelsk og er ved at tabe underkæben.

Det er en lang klagesang om et dårligt liv, svigtede børn, aborter…og så magter jeg ikke at læse mere.

Heldigvis bliver jeg reddet fordi der også er en seddel på dansk fra 2019. Da det er min tur læser jeg den op på dansk og afslutter med amen, hvorefter de andre siger amen. Næste i rækken…

Når alle er færdige efter tur bliver der igen helt stille mens alle venter spændt på hvad der nu skal ske. Vi er færdige og alle får tilbudt muligheden for at blive og bede i stilhed. Alle går!

Efter bønnemødet sker der noget magisk – nu er der pludselig øl til dem der ønsker. Men klokken er nu over ti og vi skal op lidt før fem, så der er ikke tid til at feste.

Spanieren og Louis tager opvasken og jeg laver mad.

Donativo, pengene smides i boksen inden man gåe.

Previous
Page 1
Page 2