skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk

Harambeltz til Saint Jean Pied de Port

Kort etape

I morgen fredag er det fridag og når Bernard og Vincent kommer spiser vi – og Louis – en god middag her i byen. Søndag morgen krydser vi grænsen og tager sidste etape af Camino Via Podiensis.

Byen er fyldt med turister, men lige så snart man går videre tror jeg at det kun er for pilgrimme. Vi får se.

Det er spændende at komme her til fods, hvor jeg startede sidst. Jeg har nu tilbagelagt halvdelen af vejen til Santiago. Næste etape er hård men jeg er spændt på hvordan det er, når man er i så god form som jeg er nu.

Kapellet i Harambeltz

Ko på caminoen. Det er bare rigtig hyggeligt, at se dem på vej til deres sted. De kender selv vejen og som jeg har vistnok har skrevet tidligere, så har de et rigtig godt liv her. Det er opdræt til kød og jeg er er sikker på deres opvækst kan smages.

Malkekvæg ser man ikke meget af her og de oste der produceres lokalt er gedeoste. Det bliver altid nævnt eksplicit. Når jeg kan se dyrenes opvækst her kan jeg ikke lade være med at tænke på hvilken opvækst de har i andre lande.

Kirken i Ostabat-Asme

Nu er der også får på vejen. Flere gange har jeg set dyrene blive drevet til deres opholdssted på vejen. Mange er det unge drenge som i dette tilfælde. Der var fuld fart på og forrest ham som sørger for de allesammen kommer helt frem.

Den anden har hjulpet til gennem den lille by, sammen med en hund. Lige efter fårene havde passeret mig kaldte han hunden tilbage.

Hestene her i Baskerlandet er meget kønne og de fleste haver er fyldt med blomster, buske og potter. Da sommeren ikke har været så varm som normalt og der har været meget nedbør passende fordelt over tid, er alt flot grønt, farverigt og frodigt.

Her i Baskerlandet er der også plantet mange frugttræer. Tanken er at det er frugt for pilgrimme. Det er en rigtig god idé. Nedenfor er der også en ting jeg ikke har set før. Et lille refugie for pilgrimme.

Til dig som har gået siden i morges.

Til dig som er våd og træt.

Til dig som har brug for at hvile benene, endelig kan du sidde ned.

Dette fredelige sted er til dig.

Åben døren og gå ind i ro.

Stil din rygsæk og lyt til stilheden.

Saint Jacques er din beskytter der våger over dig og sikrer du har det godt.

Og du går videre nu…eller i morgen tidlig.

Her er der en mulighed for den tidligere populære græske Lambada (?), hvor man skal gå under en stav eller andet med brystet opad.

Jeg kravlede!

Små søde får. Normalt er de bange når man går forbi – så løber de væk fra hegnet. Hvis man taler til dem stille og roligt kan det være anderledes som her. Der var en som var modig og nysgerrig. Og så var de der allesammen. Det er godt med en svedig pilgrim, de kan godt li’ salt.

En iværksætter med en god forretningsplan. Jeg tror han var ny i faget for allerede 11.30 var han løbet tør for appelsiner, så ingen friskpresset juice.

Han var heller færdigudlært til at multitaske, men det kommer nok.

Pyrenæerne lige frem
Et lille familie châteaux
Endnu en mulighed for et hvil, men man bliver nok ikke så længe
Blot 1,8 km tilbage
Le Laurhibar

Der er rigtig mange Camino spor her. I går i Harambeltz er der hvor mange camino’er i Frankrig mødes.

Lige her er der så mulighed for, at komme videre på flere spor. Langs Pyrenæerne i retning mod Arles og videre til Rom. Arles ligger omkring 50 km vest for Marseille og det kunne være næste Camino for mig. Jeg vil så gå mod vest. Flere har fortalt at det også er en meget smuk tur.

Herfra kan man også fortsætte mod Atlanterhavet for at gå den Camino som hedder El Norte. Så krydser man grænsen til Spanien i Hendaye/Irun. Det er 50 km stik vest herfra.

Så er jeg ved byporten til Saint Jean Pied de Port. Hovedgaden, Rue de la Citadelle, starter lige efter byporten. Der er her pilgrimskontoret ligger og de fleste herberger. Der er fyldt med turister og der er mange restauranter og butikker med delikatesser.

Det er også her jeg har købt et par nye sandaler og strømper. I samme butik har jeg nu også købt en rigtig vandrestav af træ. Jeg måtte smide et par strømper ud, de var simpelthen slidt op.

Når man går ned af hovedgaden krydser man en lille flod, Nive de Béhérobie, og så er man på Rue d’Espagne og så er det opad de næste 16 km indtil man krydser grænsen til Spanien.

Til aften mødtes Jean, Louis og mig selv til et par øl. Det var interessant da Jean forsigtigt tog emnet Marie op. Han undrede sig over hvordan hun har kunnet købe huset og istandsætte det så fuldkomment. Jeg havde nøjagtig den samme tanke.

Da vi spiste startede vi med en præsentations runde, på fransk selvfølgelig, og jeg sad bagefter med en fornemmelse af at hun havde behov for at fortælle om sit projekt. Hun talte længe. Bagefter har jeg set nærmere på billederne, hvor hun er med. Hvis man ser godt efter, så ser hun ikke glad ud.

Noget af det første hun fortalte mig da jeg ankom, var at hun havde gået rigtig mange camino’er. Det er der jo mange der har. Men hun har gået dem i ét år. Altså 12 måneder i træk har hun gået til Rom tilbage til Santiago tilbage til Le Puy og igen Spanien, El Norte! Det virker ekstremt og jeg tvivler på hun har fundet den ro hun verbalt giver udtryk for, desværre.

Le Puy en Velay til Saint-Privat-d’Allier

Når man starter i Le Puy en Velay, så begynder dagen med messe i La Cathédrale Notre-Dame-du-Puy. Det er klokken syv og sådan har det været i mere end 1.000 år. Det er en messe for de pilgrimme, som starter her eller er kommet hertil på vejen mod Santiago de Compostella.

Det hele varer én time, men så har vi alle sunget, bedt, blevet velsignet og har modtaget nadveren.

Afslutningen på messen og starten på caminoen Via Podensias, er spektakulær. Gulvet forsvinder og til syne kommer trappen ud af kirken og ned af trapperne.

Her er udgangen fra kirken når man er pilgrim
Så er der afgang, turen starter

Dagen har været god og benene har det fint. Mit første stop på turen er i Saint-Privat-d’Allier, som jeg nåede til lidt over to. Herberget åbnede først klokken tre, men det har været værd at vente på.

Faktisk var der ikke plads, men fordi jeg kommer som den første i to år fra Skandinavien, så fandt de alligevel en plads.

Det er et dejligt sted og vi har lige spist middag allesammen ved samme bord med afstand. Fem tyskere og syv franskmænd. Tre retters menu og morgenmad klokken 7.

Messen starter

Det er også lykkedes mig at reservere de to næste overnatninger. Det giver lidt tiltrængt ro. Men jeg tror ikke det bliver et problem fremadrettet, da der er mange som går én eller to uger.

Lyon til Le Puy en Velay

Det er sent om natten og vi er nu på vej mod Lyon. Derfra tager jeg toget til den franske by Le Puy en Velay. Her starter camino ruten ‘Via Podensis’ kendt som Chemin de Saint Jacqués.

Mange franskmænd begynder pilgrimsvandringen i katedralen i Le Puy en Velay, hvor dagen starter med pilgrimsmesse og det har den gjort i mere end 1.000 år. Efter pilgrimsvelsignelsen åbnes kirkegulvet mekanisk, hvor en trappe fører fra klippen, kirken står på, og direkte ned gennem byen og videre mod Santiago.

Den første pilgrim, som vi kender navnet på, biskop Gotescalc, gik Via Podiensis i år 951. Det er en flot tur med en overvældende natur, smukke byer, enkelte klostre og kommunale og private herberger, samt flere kirkelige overnatningsmuligheder. På turen kommer man igennem otte franske departementer. I starten går pilgrimsvejen over det franske centralmassiv og bjergområdet Aubrac. Turen går gennem nogle af Frankrigs smukkeste byer. Senere går ruten gennem landbrugsområder med kornmarker og vin. Flere vine langs ruten hedder noget med Saint Jacques.

Mit ultimative mål er Santiago de Compostella, men det når jeg ikke på denne tur. Der er 6-700 km til Saint Jean Pied de Port, dér hvor Camino Frances starter. Det er også den startby de fleste forbinder med caminoen.

Udgangen fra Domkirken

Benene er trænede og rygsækken klar til afgang. det er lykkedes mig at finde overnatning i Le Puy, selvom det var svært. Derudover venter endnu en overnatning i Saint-Privat-d’Allier efter første etape og 23 km tilbagelagt.

På vej med bussen til Köln

Klokken 7.35 kørte vi fra Ingerslevgade i retning mod Köln. Planmæssig ankomst er klokken 20.55 i Köln/Bonn lufthavn. Dér er der en pause indtil turen går mod Lyon banegården. Der skal vi gerne være fremme 10.40.

Det gik hurtigt, men alligevel tog det 32 timer fra jeg sagde farvel til Vibe og Casper på HBG.

Til tider gik det lidt for hurtigt. Da vi kom til Rødby havde jeg nær fået siden af en lastbil ind på skødet. Chaufføren var lidt uopmærksom men nåede at rette op.

Det gjorde han dog ikke i Tyskland auf der Autobahn. Skaderne skete på vej mod Køln, da vi kørte 100 km i timen. Pludselig var der blade og grene mod ruden og den italienske dame på sædet ved siden af hoppede og skreg. Det var skræmmende at høre autoværnet skrabe mod siden af bilen mens vi kørte i nødsporet.

Forrest og langs hele siden af bussen
Flixbus forhåbentlig når det er værst

Vi kom for sent til Køln, så blev ventetiden kortere 😀 Næste etape fra Køln til Lyon var med en mere kompetent chauffør – det var en anden linie og bus.

Vi blev dog også forsinket på den tur med lidt over en time. Det var derfor et held at jeg nåede toget videre til Le Puy. Det vil sige toget og så en bus med statsbanerne. I sidste øjeblik kom jeg af på den rigtige station for at skifte til bussen.

Planmæssigt kom vi til byen.

Første blik over byen
Katedralen i nærbillede

På vej til mit overnatningssted var jeg forbi turistkontoret for at hente den franske Camino bibel “Miam, miam dodo” – spise, spise sove!

Derefter i katedralen for at hente mit credentiel (det er der overnatningsstederne stempler for hver overnatning som ‘bevis’) og så hen til min seng.

Back To Top