Hurtig morgenmad som Bernadette havde sørget for og så afsted på endnu en lang etape. Jeg nåede at sige farvel, det var et godt sted at overnatte.

Etapen starter i 950 m og slutter 1174 m. Ikke meget men der er nogle stejle steder, både op og ned.

De første ni km gik jeg alene og så fik jeg følgeskab af en franskmand. Det er nemmest med sproget, når der ikke er for mange. Der er ikke lige til at deltage i en samtale de har indbyrdes, når de hele tiden skifter emne. Til gengæld er det fint når jeg taler med folk på vejen der hvor de bor. Til tider sker det at de spørg hvor jeg kommer – de er usikre på dialekten. Det er jo en halv sejr.

I modsætning til caminoen i Spanien, så er det hele tiden høflig tiltale og så får man aldrig rigtig deres navn. Når man går sammen og puster og stønner og sveder, så kunne man synes det er ok at være på fornavn, keeping up appearances prioriteres.

Undervejs er der mange vandhaner med det reneste fine kildevand. Det er klart bedre end i Spanien.

Det er det også tit der hvor man overnatter – Les gîtes – og jer blev vasket i maskine uden ekstra betaling. Da det også var meget varmt og det blæste tørrede tøjet i løbet af ingen tid. Det var første gang i tre dage tøjet var tørt inden det skulle i rygsækken.

Den mad vi fik var også helt formidabel. Gode grøntsager og så ris med sammenkogt ret (formentlig kalvekød) i store stykker og i rigelige mængder. Vi kunne ingen gang spise op! Det er dyrere her end i Spanien, men man får også noget for pengene.

Til på søndag har jeg nu fået reserveret en seng i byen Conques. Den skulle være fuldstændig fantastisk flot. Mere om det senere.

I dag har jeg fået to nye venner, endda med fornavne allerede. Det er to belgiere, begge pensionerede. De har gået fra Dinant i Belgien og forventer at gå hele vejen til Santiago de Compostella. Så de har allerede gået mere end 1000 km, sejt. Dem kommer jeg formentlig til at følges et stykke tid.