Cirueña til Tosantos
Her til morgen var jeg afsted allerede klokken 5. Det er nogle varme dage vi har. Temperaturen stiger over middag og så er det som altid godt at have gået det meste af dagens etape.
Det mærkes tydeligt at spanierne har ferie. Derudover er 2021 et Saint Jacques år og det er noget helt særligt.
Jeg mødte en dansker i dag, som har lavet en Camino app og den virker fint. Appen hedder Camino ninja! Andy, hedder han, har gået i fire år men er vist hjemme en gang imellem. Han fortalte dog at han har boet hos tempelridderne på et tidspunkt hvor der var sne. Så jeg tror han bruger det meste af sin tid på camino’erne.
Han fortalte at det er Saint Jacques år, når den 25. juli er en søndag og det er det jo i år. Han fortalte også at Paven ved dekret har udvidet ordningen, så det også er et specielt år i 2022, selvom det ikke er en søndag. COVID-19!
Skoene skal altid afleveres ved indgangen og vandrestaven også.
“Constructor de Puentes” Brobyggeren Santo Dominic. Det er skyggen af Santo Dominic i en bropille. Billedet er taget 5.45 i måneskinnet.
Her er nogen af alle spanierne. De er nemme at kende, fordi de ikke har en rygsæk med. De er altid mange og så larmer de. Her er det i byen Grañón hvor der var en kaffevogn. Det var første mulighed for morgenmad efter 12,5 km. En kedelig croissant og kaffe. Hurtigt videre nu når temperaturen stadig er behagelig.
Så er vi allerede igennem Rioja efter bare tre dage. Herfra er det Castilla y León regionen de næste 350 km. Det inkluderer La Meseta, som er en lang strækning på ca. 170 km. Stort set lige ud hele vejen, ikke meget skygge og lange strækninger uden byer eller mulighed for at tanke op. Hele vejen er man imellem 700 og 850 meter. Kan være meget varmt om dagen og koldt om natten – ørkenklima. Der er mange som synes det er forfærdeligt, men jeg er ikke en af dem.
Det er samtidig et farvel til vinmarkerne og tilbage til solsikker og majs.
Ave Maria skal til tre-års eftersyn.
I byen Belorado mødtes vi alle sammen til tapas. Som altid kom jeg først og var lige blevet færdig med min første rigtige kaffe, da Vincent og Bernard kom. Jeg spurgte om de skulle have en kop kaffe, men det skulle de ikke. De fik en øl og så spiste vi allesammen tapas. Det var rigtig fint og efter en times tid var det tid til at komme videre.
Bernard er ikke helt tryg ved stedet. Han er ikke glad for de meget religiøse steder og det var lige præcis hvad det var.
Det sted vi skal overnatte er donativo, altså man betaler hvad man har råd til og måske ingen ting.
Da vi kom fik vi et glas vand og derefter var der ikke noget at drikke?! Det var lidt ærgerligt fordi vi kom allerede klokken 3. Efter et bad og tøjet vasket og hængt til tørre var der ikke rigtig noget vi kunne lave. Familien i huset ved siden af holdt familie middag, så derfor var det logisk at spørge om de havde fire øl vi kunne købe. Det havde de selvfølgeiig og så steg humøret.
Hunden var bundet hele eftermiddagen uden vand. På et tidspunkt fik den viklet sig ind i tørrestativet og på en måde så to voksne mænd måtte. Rige tid på at få den viklet ud igen. Det var ikke nemt 😀
Uden noget at spise og middagsmad klokken 8 var det en lang eftermiddag. Først klokken 20.15 var der mad – hold op hvor var jeg sulten. Det var vi allesammen.
Le patron, en gammel mand meget religiøs, fortalte om pilgrimsturen og Guds betydning for os alle. Bagefter sang han flere sange for os allesammen. Blandt andet Ultreïa, som er en pilgrims sang og et udtryk mange bruger i forbindelse med caminoen. Det betyder højere og længere.
Midt i maden kom der to nye gæster. To spaniere, mand og kæreste, og han formidlede det spanske budskab til os andre på fransk. Det var underholdende. Efter maden var der samling i kapellet øverst oppe. Det var selvfølgelig frivilligt, men man siger aldrig nej til tilbuddet.
Tændte stearinlys og til at komme i gang blev lyset slukket/dæmpet og vi holdt et minuts stilhed. Det var formentlig tre minutter. Jeg tror de tester os for at se om vi kan sidde stille. På den måde ved vi ikke helt hvad der foregår, men alle sidder helt stille og venter. Derefter blev der spillet fløjte og igen blev der sunget på spansk. Ikke til at forstå men endnu en interessant oplevelse blandt mange.
Næste punkt er uddeling af A4 ark foldet. De findes i fem udgaver, spansk, italiensk, fransk, engelsk og tysk. Jeg får en på fransk og det er nok meget godt. Opgaverne fordeles: Første side på spansk, næste fransk, spansk og fransk. Det er bønner og uddrag fra biblen. Louis tager sig af den franske del mens vi andre lytter og siger amen, når det er påkrævet.
Herefter får vi alle en lille seddel som pilgrimme har skrevet anonymt på et eller andet tidspunkt. Jeg får en på engelsk og er ved at tabe underkæben.
Det er en lang klagesang om et dårligt liv, svigtede børn, aborter…og så magter jeg ikke at læse mere.
Heldigvis bliver jeg reddet fordi der også er en seddel på dansk fra 2019. Da det er min tur læser jeg den op på dansk og afslutter med amen, hvorefter de andre siger amen. Næste i rækken…
Når alle er færdige efter tur bliver der igen helt stille mens alle venter spændt på hvad der nu skal ske. Vi er færdige og alle får tilbudt muligheden for at blive og bede i stilhed. Alle går!
Efter bønnemødet sker der noget magisk – nu er der pludselig øl til dem der ønsker. Men klokken er nu over ti og vi skal op lidt før fem, så der er ikke tid til at feste.
Spanieren og Louis tager opvasken og jeg laver mad.
Donativo, pengene smides i boksen inden man gåe.
