Durfort-Lacapelette til Malause
Det er en lang tur på 30 km og derfor tog jeg afsted allerede 6.30. Så er det køligt og utrolig flot når solen står op. Der var ikke noget morgenmad, men jeg havde to yoghurt, bananer, kiks og chokolade. Jeg går normalt langt på en banan og i dag var ingen undtagelse.
Første stop på dagen er Moissac efter 14 km. En meget flot og historisk by fra Middelalderen. Det område der hedder Quercy Blanc er nu lagt bag os og i stedet er vi i la Garonne. Le Puy, Cahors (som jeg sprang over) og Moissac er den tredje store by indtil videre på Via Podensies, som også kendes i Frankrig som GR65. Grande Randonnée 65.
Det er ikke en by der har haft det let. Den 3. marts 1930 steg vandstanden i Le Tarn 9,10 meter over normal vandstand. Med 120 døde og mere end 600 huse ødelagt er det noget byen stadig husker.
I starten af det 8. århundrede blev byen hærget af Sarrasinere på vej mod Poitiers og endnu engang i 732 dag de kom forbi endnu engang. 100 år senere var det Norman rene der kom op via Garonne floden. De blev beskudt med kanoner af både englændere og ungarer, som efterlod byen i rygende ruiner.
Kirken er som kirker er hernede. Stor, flot og historisk. Kirken er fra det 12. århundrede og er bygget i en blanding af romansk og gotisk stil. På gulvet har de de traditionelle farvede fliser, som vi kender så godt i Uglestrup. På væggene er der tapet (!) og dele af det er ødelagt på grund af for mange fedtede fingre. Blandt andet derfor bliver kirken renoveret og det tager år at lave, men flot er det.
Klostret er også bevaret trods krig og ødelæggelse. Det er UNESCO verdensarv.
Byen Moissac ligger ved Le Tarn floden. Lige her mellem Moissac og Malause, hvor jeg overnatter, ender den i La Garonne floden. Le Tarn udspringer lidt SØ for Le Puy hvor jeg startede min tur. La Garonne udspringer nede i Pyrenæerne lidt vest for Andorra i Spanien. Garonne har mange bifloder hele vejen op til Moissac.
Her i Moissac er der også en stor bro med en længere historie. Den hedder Pont Napoléon men tidligere hed den Marie-Thérèse efter den yngste datter af Louis XVI og Marie-Antoinette. Broen blev bygget da Napoléon I kom til Moissac den 28. juli 1808. Den blev indviet i 1824. Først i 1852 blev den omdøbt til det nuværende af Napoléon III.
Endelig fremme og alligevel er jeg kommet tidligt. Byen er totalt lukket, meget lille og der eneste tegn på liv er ved lægen der bor tre numre herfra. Kunderne står ude på gaden og venter med krykker og andet udstyr. Nå, men det går jo ikke at stå der og vente indtil nogen lukker op. I guide bogen Miam, Miam dodo er der ikke noget åbningstidspunkt. Normalt er det klokken 15, så jeg ringer og får fat i M. Boudet, som ankommer kort efter. Han er godt nok svær at forstå, men et qui ou non gør underværker. Jeg kender jo proceduren.
Efter kort tid er der en der banker på, så jeg åbner og så er der spanieren David fra i går. Så kommer der to voksne med børn og hund. Til sidst er vi ti og tre af os er med halvpension. Det er varmt og alle er i baghaven. David og jeg er overvældet af franskmænd, så vi observerer og jeg forsøger at forstå hvad de taler om.
Nu er rygsækken pakket og klar til afgang i morgen. Det bliver ikke specielt tidligt. Det er meget svært at reservere fra dag til dag. Så jeg har måttet lave en reservation til i morgen så det bliver en kort tur som er mindre end 20 km. Jeg har også reserveret frem til og med torsdag og arbejder videre med at reservere. Der er mange franskmænd som laver reservationer eksempelvis 18 km fremme og 22, 25 og så videre. Så tager de den der passer dem og afmelder de andre i sidste øjeblik.
Det er tarveligt fordi mange steder er det halvpension og så står de med mad klar og andre kan ikke reservere.
Samuel og David kom senere og så var der en fransk familie med to mindre børn. De går omkring 10 km dagligt og der er flot. De havde også hund med, men den var meget godt opdraget og sov i øvrigt i haven.
David taler ikke fransk men engelsk, så vi var frivilligt på sidelinjen medens vi spiste udenfor i varmen. Mens vi spiste var der en der ringede for et reservere en seng til i morgen. Det er der jo ikke noget usædvanligt ved, men han var i .Montcuq. Det var dér jeg overnattede for to dage siden. Altså 57 km fra hvor vi var.Efter Mm Boudet fortalte os den historie ringede hun til det sted hvor han var og fik bekræftet at i dag var han gået 60 km! Sådan 👣
Jeg tænker man skal passe på med trafikken bagfra, når han kommer stormende forbi…;-)