Fisterra til Muxia til Santiago de Compostella
Oppe klokken 6.30 og hurtigt afsted i regnvejret. På vej ud af byen ville jeg finde en café, men uden held. Til gengæld fandt jeg et herberg og fik noget filterkaffe i stedet. Hun spurgte om jeg ville have morgenmad, men nej tak bare kaffe. Alligevel så kom hun med et stykke sandkage til vejen. Det er utroligt så meget de giver og et pænt tak er rigeligt. Det er langt fra den normale hverdag hvor alt skal gøres op i penge. Det er dejligt at dette stadig er muligt og noget af det der gør caminoen helt speciel. ALLE giver når nogen har behov. Det oplever man hele tiden, især når man er udenfor de større byer.
Der er 15 km til Lires som er eneste by med en café mellem Fisterra og Muxia. Det er lidt for langt uden mad. To bananer og lidt chokolade er desværre alt jeg har med og så kaffen og et stykke sandkage i maven. Det værste er dog regnen og så i mørke de første mange kilometer. Det hjælper når det bliver lyst. Det er stadig den samme afmærkning mellem Fisterra og Muxia. Dog uden kilometer angivelse og så vender pilene i hver sin retning. Billederne taler for sig selv…
Senere på morgenen er dagen for alvor begyndt og som altid hvis man spørger pænt stiller de op til fotografen.
Så er det endelig tid til en café con lecce og som så ofte før møder man mennesker man har talt med tidligere. Her er det Christina fra Canada og Madeline fra USA. De er på vej i modsat retning og så passer det jo fint at mødes på halvvejen. Lige inden jeg kommer frem begynder det at dryppe ovenfra igen, igen! Jeg når det dog lige i småtrav og kan nyde kaffen og en yoghurt uden at være alt for våd. Det blæser kraftigt og vandet falder i rigelige mængder
Efter den kraftige blæst og regn klarer det op igen og jeg var benyttet tiden og den stærke wifi forbindelse til, at opdatere bloggen med billeder. Så er det afsted medens vejret er godt. Byen er meget lille og jeg er kun lige kommet forbi de sidste huse før Amandine, Laurent og Nikolaj dukker op foran mig. Altid glædelige gensyn og vi når en hurtig gensidig opdatering inden det igen begynder at regne. De har 300 meter til Lires og jeg har 15 km til Muxia. Det regner nu så meget og så kraftigt at jeg kun lige når at få mit regnslag på. Videre…?? Efter fem minutter kan jeg se at min mobiltelefon drukner i min lomme og det går jo ikke. Så jeg må stoppe i regnen, tage regnslaget af, rygsækken af, fjerne regndækket på rygsækken og åbne den. Løsthængende tøj lynhurtigt ned i rygsækken og mobilen bliver bare smidt ned, så jeg kan få lukket igen. Det hele tager bare tre minutter og jeg er totalt gennemblødt. Regnen vælter ned i skybruds tempo og nu tordner det også. Op ad bakke vandet vælter ned af stien og fødderne er totalt gennemblødte. Jeg har lært fra dagen før, så jeg har kun shorts på…huden er jo vandtæt. Det er en hård nyser, men der er kun en vej fremad. Efter ni km lysner det og regnslaget og regndækket hænger til tørre på vandrestaven. Et koldt regnslag er ikke behageligt.
Efter regnen kommer der igen sol flotte efterårs farver og humøret stiger kraftigt igen ? Så går det stejlt nedad igen og jeg ved det er sidste del af dagens spadseretur. Først kommer Atlanterhavet til syne og så de første huse. Snart kan jeg gå ind i Muxia. Det er en flot og meget lille by der lever af fiskeri. Alle restauranter ligger ved havnen og der er ikke nogen jeg umiddelbart kender.
En kort tur langs havnepromenaden og så møder jeg den italienske pige, som jeg først så lige den dag hun var startet på caminoen. Det husker jeg tydeligt fordi hun gik i et friskt tempo. Hun er nået frem og ovenikøbet helt ud til Muxia. Hun venter på bussen for at køre til Fisterra. Lige dér tænker jeg, nu vil jeg tilbage til Santiago og få alt mit tøj vasket og tørret. Så lynhurtigt ind det nærmeste sted og få et Muxia stempel. Certifikatet må jeg undvære og det gør heller ikke noget.
Det lykkedes mig lige at komme med bussen til Cee. Der kører kun tre afgange dagligt mod øst og dette er den sidste. For første gang i over en måned tager jeg turen i bus. I Cee skifter jeg til en normal stor bus og kører hele vejen til Santiago. I alt tager turen 2 ½ time. Tog- og busstation ligger i hver sin ende af byen så jeg står af ved banegården. Her køber jeg min billet til Madrid med afgang onsdag morgen. Luca har en seng til mig på herberget.