skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

Lorca til Los Arcos

Ben, fødder og moral er i top så det er bestemt ikke urealistisk med en lang tur. Men inden jeg når så langt skal jeg have sendt støvlerne retur sammen med andre ting jeg ikke har brug for. Det er en minimalistisk tur og jeg trimmer stadig vægten.

Så er det lyst nok til at sige farvel og tak til brasilianerne og fortsætte alene

Meget tidligt op, rygsækken er pakket inden sovetid, så allerede på farten ved 6.30 tiden med to bananer til de første 10 km. Det bliver først lyst lidt over syv så jeg hægtede mig på tre brasilianere med pandelamper. Et roligt tempo for at få lidt varme i benene. Temperaturen er 16 C så det er rigtig dejligt og fantastisk flot når det begynder at lysne. Efter 10 km er jeg nu i Estella. En by grundlagt i 1090, som hjælp for pilgrimmene. Her er det tid til morgenmad – café con leche, zumo d’aranja y una flauta con mermelada. Google oversat, men café ejeren hun tager sig god tid til at lytte. Jeg venter på at posthuset åbner.

Indgangen til Estella

Herfra er der 21 km til Los Arcos. Det er spændende for forude venter et glas rosé vin. Ved byen Ayegui-Irache ligger Bodegas Irache. Det er den eneste vinbodega på hele pilgrimsvejen – faktisk den eneste vinhane til fri afbenyttelse i verden – hvor man fra en udendørs hane kan drikke lige så meget vin, man lyster. Det skal man selvfølgelig ikke af gode grunde. Hver dag er der en vis mængde vin til rådighed og alle skal da have mulighed for at prøve dette når de kommer forbi.

Vin til venstre og vand til højre

Så er der tilbagelagt yderligere godt 7 km og det er tid til anden formiddagskaffe med citronkage og et kogt æg. Der er blot 13 km tilbage – det svarer til tre gode timer. Her er fantastisk flot og det er ren nydelse. Benene har det godt og den røde førertrøje føles helt rigtig.

Azketako (baskisk) Ázqueta (spansk)

Så tabte jeg 2,1 kilo selvom jeg spiser alt hvad jeg kan i løbet af dagen. Målet for i dag er nået og 32 km på kontoen. Fantastisk flot tur med vinmarker, oliventræer, figentræer og meget andet. De sidste 12 km er uden skygge og med 30 C skal der meget vand til. Til gengæld er det et flot landskab og jeg har gået alene næsten hele dagen. Simon kan ikke sove om aftenen, og han kan heller ikke komme op om morgenen.

Det bliver en god årgang tror jeg
Græskar klar til høst
Figen kaktus

Et dejligt bad og vasketøj på tørresnoren. Fugtighedscreme behøver man ikke…når man er færdig med badet og har tørret sig med det hurtigt-tørrende håndklæde, er huden lige så fugtig som inden badet. Der sparer man mindst 150 gram på ryggen. Og lige for god ordens skyld så er de 2,1 kilo på vej hjem til Casper. Husk åndedrætsværn og sikkerhedshandsker når du åbner pakken ??☢️☣️?‍☠️

Mine nye vandresandaler

Her er min erstatning for støvlerne. De er meget fodvenlige og turen er ikke den samme som før. De går nemt 25-30 på en dag. Og så er de egentlig gratis for med den bløde sål er der fodterapi hver eneste dag. Det koster jo også penge ??

Efter at have fundet et godt sted at bo var jeg nede i byen for at se om der er kendte ansigter. Minsandten om ikke Simon sad der på torvet med Anne, som han havde mødt undervejs.

Celleblok to – uden høreværn går det slet ikke.
Den værste lugt holdes ude fra sovesalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top