Livinhac-le-Haut til Figeac
Det var et dejligt rum at sove i og sengen var god. Det var morgen maden også, så klokken 7.30 gik jeg derfra og nu klokken 13.30 er jeg fremme i Figeac. I dag bor jeg hos Marie-Blandine, le Coquelicot og Nicolas er lige ankommet.
Måske har jeg skrevet det allerede. Donativo betyder at man betaler hvis man kan og hvad man kan. Alle kan få og man yder efter evne. Der er ingen der skal gå videre uden vand og et eller andet sukkerholdig. Her var det nogle små kager. Det er også det en pilgrimstur handler om. Caminoen giver det du har brug for, når du har brug for det.
Familien går selvfølgelig ikke så langt, men de manglede stadig seks km på dagen. Det er da ganske friskt med to piger på æslet og den lille på ryggen af mor, pakket godt ind i rygsækken. Æslet bærer bagagen i to store saddeltasker.
Landskabet her er meget smukt og der er masser af Medier og andre blomster. Den måde der bygges på her er som andre steder med de materialer der er til rådighed lokalt. Det er rustikt og meget charmerende og så har det en lang holdbarhed.
Qoqielicot betyder valmue på fransk. Det udtales som når hanen galer. Når jeg siger det, altså den danske udtale er det meget morsomt for franskmændende.
Tingene forandrer sig hurtigt. Vi er omkring 2-300 meter oppe og klimaet er lidt varmere her. Byggestilen er også mere sydlandsk, inspireret af Middelhavet og hele sydkysten. Der er en dejlig stemning og vejret er behageligt.
Nu er det mere Camino-agtigt. En kort gåtur ned på torvet i byen og der sidder les belges og to andre som var med da vi så farverne på Le Tampon i Conques.
Bernard og Vincent går til Cajarc, som jeg også har lavet en reservation til. De sætter tempoet lidt op og det er også min plan.
Herfra er der tre veje/ruter man kan vælge. GR65 som er den klassiske Camino, GR651 som følger floden Cété og så en tur længere nordover. Jeg vælger den klassiske, mange vælger GR651 hvor man kan tage én etape i kano og så den sidste til ? som er endnu en fantastisk flot by. Vistnok kun overgået af Conques.
Da de gik mødte jeg Louie, som er gået fra Paris og forventer at gå hele vejen, og kort tid derefter kom Nicolas. Efter vi havde siddet et stykke tid spottede Nicolas Gerard. Han havde stadig rygsæk på og havde ingen reservation og heller ikke et ønske om en seng i byen i nat.
Vi gik allesammen på en restaurant primært for sådan nogen som os. Endnu engang kom der andre forbi, som vi alle sammen kender – det er meget Camino-agtigt og en stor glæde ved at være her.
Da vi havde spist spurgte vi igen Gerald om han ville sove i skoven (uden telt) og det mente godt han kunne, når man kommer fra de Østrigske alper. Det regner kraftigt nu, så det bliver en kold nat.