skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

Melide til A Rúa

God dag efter en hel nats søvn i en rigtig seng. I går blev alt vasket og tørret. Her til morgen var det pakket og klart. Hvor er det dog meget nemmere at pakke rygsækken, når man har en stor seng at pakke på.

Pakning af rygsæk

Når der er bedre internet kommer her et billede af luksushotellet. Så virker internettet igen.

Luksusophold

Det regnede meget i løbet af dagen og med min poncho bliver jeg ligeså våd indvendig som udvendig.

Kaffepause og på med ponchoen igen

Her kommer et billede af Nicke og mig selv på vej i regnen. Bemærk nu med en ny poncho af den billige slags. Den fik jeg af nogle tyskere som hun kender, da vi fik en kop kaffe på vejen.

Sur le pont d’A……

Nu er der kun 40 km tilbage og nedtællingen er for alvor begyndt.

Indkøb i det lokale supermercado. Undervejs taler man om mange ting. Nicke fortalte at hun tog på i vægt undervejs på caminoen…det er ikke ligefrem sådan det er gået for mig. Men ikke overraskende fordi der hele tiden blev købt ind af ny proviant 😁

Supermercado
Er vi på rette vej, Nike?

Her kommer et billede af en fugl i et træ.

Halsen, øjet og næbbet

Der er fantastisk flot og frodigt i den uberørte og vilde natur. Mos, bregner, væltede træer der får lov at kompostere uden menneskelig indblanding.

I lang tid har jeg undret mig over hvorfor man ofte går i en slags bred grøft. Rødderne på de store træer er synlige og træerne vokser lige i den øverste kant. Nike fortalte at grøften er dannet, fordi så mange peregrinos har gået netop her. Det bliver man ydmyg af…her har gået pilgrimme i 800 år og nu går jeg selv her på selvsamme sti.

Mere trafik på caminoen. Denne lille fyr kom pludselig spadserende i siden. Så gik den forbi mig i roligt tempo og begyndte at lede efter hasselnødder den kunne spise. Selv med kameraet helt tæt på vidste den, at jeg ikke var en fare. (Billedet kommer senere – det er nu)

Er den ikke sød den lille fætter

Medens jeg gik med Nicke mødte vi Cesár fra Polen. Det var lidt mærkeligt, fordi han gik videre og 15 min senere var han der igen. De var begge meget troende – alt hvad der skete var ligesom bestemt ovenfra. Da de havde talt om svampe i lang tid besluttede jeg, at sætte fart på så de fik fred fra mig til at dyrke deres fælles interesse uden min tilstedeværelse. Svampene skulle spises når man var sammen med nogen man stolede på. Når man så gjorde det tog man en større rundtur i universet. Lidt for psykedelisk for mig 🙃

Det blev sent fordi jeg også var gået sent. Først efter 32 km klokken 19.15 var jeg ved et herberg. Her mødte jeg John og Matt fra Californien. Der var ingen mad. I stedet kunne man bestille take away som hostelieren hentede. Det var rigtig god mad serveret i stentøj og brændende varmt.

Græskarene er høstet

Ingen bad efter eget valg. Men endnu en god nats søvn kun med et tæppe. Soveposen er isoleret i en sort plastik sæk. Inden jeg skulle sove skulle jeg sikre mig mod sengelus. Det kan man gøre med tea tree oil. Der var en russisk/tysk kvinde og hendes søn i køjesenge lige ved siden af min seng. Da jeg kom op efter maden sad mor nede hos sin søn og det gik op mig, at sønnen nu havde den jer kriblende fornemmelse over hele kroppen. Noget måtte gøres! Han talte engelsk og jeg spurgte om jeg skulle give hans seng den samme behandling? Selvfølgelig skulle jeg det og da de kom op igen kunne jeg fortælle ham at der slet ikke var nogen sengelus og der heller ikke ville komme nogen 👍😊

Tea tree oil

Næste morgen sov han fint da jeg gik derfra 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top