skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

Montcuq til Durfort-Lacapelette

Der var ikke en internet eller WiFi forbindelse i Durfort Lacapelette, så derfor opdaterer jeg i dag tirsdag.

Det var er strålende sted at overnatte. David stod klar med ristet brød, te, marmelade og friskpresset appelsinsaft. Tøjet var ikke helt tørt fra regnvejret i går, men det er der råd for. Tre sæt strømper, t-shirts og undere, så er der næsten garanti for tørt tøj hver dag. Ned i rygsækken med det våde og så må det komme op at hænge når jeg er fremme næste sted.

Selvom jeg gik tidligt var der gang i gaden – markedsdag. Lækkert ser det ud og så som en lille bonus er der kun 1152 km tilbage til Santiago de Compostella.

Solsikkerne hænger noget med hovedet her dagen derpå efter regnvejret, men der er dog en som bevarer optimismen. Det var der også god grund til. Senere på dagen havde de allesammen ranket ryggen og stod fint med hovedet vendt opad mod solen.

Vi er forbi de værste stigninger, men der er stadig lidt tilbage. Først ned, så op og efter flere gentagelser så kan man se toppen af den næste by jeg skal igennem. Byen hedder Lauzerte og er fra det 11. århundrede. Turen derop starter i 129 meter og efter 800 meter er man oppe i 270 meter. Det er en stigningsprocent på 10+.

Husene er typiske for området Quercy Blanc og Le Tarn og La Garonne floderne. Bindingsværk og vinduer og i nogle tilfælde endda stadig de gamle helt tilbage fra det 13. århundrede.

Byen var oprindeligt – år 1000 – gælisk og navnet fra latinsk lucerna, der betyder lys. Mod slutningen af det 12. århundrede påbegyndte greven af Toulouse byggeriet af et castenau, som er en by beskyttet af et slot.

Både strategisk og økonomisk var det en stor succes og antallet af indbyggere steg hastigt. Det blev et handelscentrum og samtidig et vigtigt stop for pilgrimme på vej mod Compostelle. Byen er et af de flotteste eksempler på et castenau i Sydfrankrig den dag i dag.

En lille anekdote om det ultimative mål for pilgrimme, Santiago de Compostella. Her i Frankrig taler de om Compostelle, men i Spanien siger de Santiago.

Santiago de Compostella betyder Santiago der ligger i den egn der hedder Compostella. Så det egentlige navn er Santiago. Compostella betyder mark og stjerne, kilde David l’espagnol.

Den første overnatning i Le Puy en Velay her gælder det samme. Byen hedder le Puy i egnen Velay. Derfor er der ingen der siger Le Puy en Velay.

Sådan slipper man for reklamer i postkassen
Så er det videre mod nye højder

Bygningen ovenfor bliver brugt til opbevaring af majs og andre afgrøder. Bemærk “fødderne” de ligner champignon, det er for at beskytte mod rotter og andre dyr.

Nedenfor er endnu en familie med æsler. To børn der selv går omkring 10 km dagligt. Den her familie går fire til fem dage måske et par gange om året og stille og roligt nærmer de sig Santiago.

Det var samtidig et donativo stop med meloner og abrikoser. Jeg spiste en melon og de smager rigtig godt når de er helt modne og lokale. Så er der energi til at fortsætte de sidste km.

Høns, ænder og ællinger i flere størrelser

Endelig fremme på en varm og fugtig dag. Som altid var jeg først fremme og derfor den første i bad. Vasketøj og til tørre medens der er sol og så slappe af. Der var ingen middagsmad, men man kunne købe en salat anretning. Det var ikke noget særligt og som skrevet så virkede WiFi slet ikke.

Da jeg skulle hente min salat på den anden side af gaden mødte jeg…les belges selvfølgelig. Så nu var vi Vincent og Bernard; Samuel en franskmand; Elisabeth belgier fra Flandern; Veronique fransk lige startet i Cahors; Christian fransk ham der startede ved Genève og David fra Spanien. Alle os af hankøn går hele vejen, så vi kommer til at mødes tit.

Jubilæums dag i dag. 400 km tilbagelagt og 350 til Saint Jean Pied de Port. Derfra er det sidste etape på Camino Via Podensias til Roncevalles.

Dér starter Camino Frances, som er den mest kendte Camino rute.

Back To Top