Navarrete til Cirueña

Her til morgen var uret sat til 5.00 og jeg var på caminoen klokken 5.15. Da vi havde spist i går gik jeg hjem og de andre skulle have en øl eller to.

Derfor havde jeg værelset for mig selv og kunne pakke stille og roligt. Først skulle vasketøjet hentes. Det hang på en tørresnor oppe på første sal. Snoren kunne trækkes fra side til side, man skulle hænge ud af vinduet for at hænge tøjet til tørre med klemmer. Derefter købte jeg en liter vand til min kamel pukkel.

Alt blev pakket omhyggeligt og så var der bare sko, strømper, creme til fødderne og de korte bukser tilbage. Det rene tøj man tager på efter sit bad sover man i, så man er hurtigt oppe og klar.

Forhåbentlig har man husker det hele. Lygten på mobilen tændt og så er det en god idé at tjekke under sengen og andre steder hvor man har haft noget liggende. Selv Bernard og Vincent stod op klokken 5 – det er bestemt ikke normalt for dem! Louis var ikke stået op da jeg gik, så det blev nok sent i går.

Et refugie som der også var i Frankrig. En mulighed for ly og læ mod vejret, for de som arbejder i marken eller for pilgrimme. Det er også et sted man kan overnatte hvis alt andet svigter.

Burgos er den næste store by. Det bliver om to til tre dage vi kommer dertil.

Floden Rio Cordovin i byen Najara.

Den første by på dagens etape er Nájera efter 16 kilometer. Den er meget flot beliggende, bogstavelig talt op ad en klippe. Når man kommer til byen går man stille og roligt ned gennem den nyere del af byen, over floden og så er man i den gamle by. Kirken og flere andre huse er bygget sammen med klippen, det er et flot syn!

I Rioja kan de godt lide pelargonier – det kan jeg også – og mange huse har massevis af dem hængende fra vinduer og balkoner. Det er meget flot at se.

Han kom lige ind fra gaden og fik en lille øl. Bilen var parkeret lige udenfor. Glasset blev hurtigt tømt og så kørte han igen.

Jeg tog billedet for at vise Bernard og Vincent at man også kan drikke øl af små glas.

Kort efter kom de begge to gående. Jeg nåede lige at vise Vincent billedet, da Bernard kom ud med to store øl. På det her tidspunkt var det blevet meget varmt og der var stadig 10 km tilbage af dagens etape. Chris, englænderen, kom også forbi og fik tanket op.

Jeg gik lige derefter. I den varme, 30 grader, og uden skygge overhovedet gælder det for mig om at komme frem til målbyen hurtigst muligt.

De sidste 10 km satte jeg tempoet op for at få det overstået hurtigst muligt. Først et kig fremad: Øverst tv kan man se grusvejen sno sig op. Det er den vej jeg skal. Der er absolut ingen skygge nogen steder og med den varme skal der drikkes rigtig meget vand. Det var også godt at jeg havde en fersken fra i går. De smager selvfølgelig godt her nede og de er meget saftige. Sukker har man også brug for, når man bruger så meget energi i løbet af dagen.

Vi har en reservation til fire I denne by Cirueña. Det er først da jeg kommer helt tæt på, at jeg kan se huset er malet Middelhavs blåt! Her boede jeg for to år siden og denne gang har Vincent fået min seng. Vi bor i to-mands værelser og det er rigtig fint.

Menuen i aften er en ret med linser. Der er masser af protein og det har vi brug for. Der er også et alternativ for vegetarer. Bagefter er der en is eller yoghurt til dessert.

Jeg ved at hovedretten er god for den var også på menuen for to år siden. Han må være en af de aller bedste i Spanien, eller måske i hele Europa, til at lave den ret. Han har ihvertfald lavet den hver dag i mere end to år.

Og jo vegetar retten! Vegetarerne får en stor skefuld linser i træ skålen direkte fra gryden. Når dé har fået, tager han gryden tilbage og tilføjer de stegte pølser skåret i mundrette stykker. Derefter gentager han seancen indtil alle har fået, velbekommen!

Retten smager godt det er mere metoden som er ekstraordinær.

Det var en helt forrygende aften vi havde dér. Middagen var som forventet. Først en daggammel salat hældt op i en skål, der stod klar til hver af os. Derefter hovedretten og her var det så Bernard og Vincent der fik først – så var vi advaret. Spansk er ikke min styrke, men de få ord jeg kan er meget nyttige. Lige i den her situation var det det spanske ord menos, som reddede mig. Menos betyder mindre og når man siger det mange gange i træk, så får man en portion der ikke flyder over skålens kanter 👍