skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk

Les Quatre Chemins til Aubrac

I dag startede jeg meget tidligt, 6.15! Det bliver varmt som i mere end 30 c. For mig gælder om at komme langt inden middag.

Her klokken 10 har jeg gået 12 km, så det er fint. Et voila klokken 13.30 fremme i Aubrac og hvilken flot tur det har været. Og bentøjet har det rigtig godt nu. Ingen vabler og ømhed i muskler og led er der ikke meget af.

Første del af turen var med en lille yoghurt, en banan og rosiner.

Indgangen til Les Quatre Chemins
Godt på vej men koldt om fingrene

Der er simpelthen så flot specielt om morgenen, når alt er friskt. De første tre timer helt alene. Jeg mødte dog to kvinder og en mand, som sad på græsset inde i en skov med vinterjakke og hue. Hvor er I startet i dag? Herinde i skoven i telt! Det er der rigtig mange der gør. Jeg talte med to piger senere, som også sov i telt. De var ikke i en særlig stor vægtklasse og alligevel havde den ene 12-13 kilo på ryggen, imponerende.

Hele turen har været ude i den frie natur og kun med små byer uden servering. Først efter 12 km ventede en kop kaffe og et stykke solbær tærte, velfortjent!

Så er det over stigen og ind til køerne
Så er der én km til næste toilet
Floden Le Bes
Montgros tid til kaffe og tærte

På søndag kommer jeg til Conques, om mindre end 70 herfra. Der er også flere og flere km angivelser. Roncevalles om mindre end 640 km – det er første stop i Spanien efter man går over Pyrenæerne. Det store mål, Santiago de Compostella, er lidt mindre end 1400 km længere fremme af caminoen.

Conques 78 km
Minsandten også et skiområde Fer à Cheval
Første gang jeg oplever kø….’er på caminoen

De sidste km fulgtes jeg med Thier, som holdt en pause i det grønne. Jeg blev budt på hjemmebagt kage og så efter lidt introduktion, fortalte hun at hun bor i London med sine forældre. Fedt, så kunne vi fortsætte på engelsk. Dét kræver ikke så meget for jeg er efterhånden lidt rundforvirret med de franske verber.

Nu kan jeg snart flytte ind i mit nye domicil. De åbner altid klokken 3 om eftermiddagen. Bad, vaske tøj og slappe af så kan jeg sidde og vente på at tyskerne og belgierne ankommer. Det føles godt 👣😀

Saint-Alban-sur-Limagnole til Les Quatre Chemins

Hurtig morgenmad som Bernadette havde sørget for og så afsted på endnu en lang etape. Jeg nåede at sige farvel, det var et godt sted at overnatte.

Etapen starter i 950 m og slutter 1174 m. Ikke meget men der er nogle stejle steder, både op og ned.

Her et eksempel på stejlt
Fantastisk at starte dagen med

De første ni km gik jeg alene og så fik jeg følgeskab af en franskmand. Det er nemmest med sproget, når der ikke er for mange. Der er ikke lige til at deltage i en samtale de har indbyrdes, når de hele tiden skifter emne. Til gengæld er det fint når jeg taler med folk på vejen der hvor de bor. Til tider sker det at de spørg hvor jeg kommer – de er usikre på dialekten. Det er jo en halv sejr.

Der er Dylan tv

I modsætning til caminoen i Spanien, så er det hele tiden høflig tiltale og så får man aldrig rigtig deres navn. Når man går sammen og puster og stønner og sveder, så kunne man synes det er ok at være på fornavn, keeping up appearances prioriteres.

Flot landskab og vild natur

Undervejs er der mange vandhaner med det reneste fine kildevand. Det er klart bedre end i Spanien.

Det er det også tit der hvor man overnatter – Les gîtes – og jer blev vasket i maskine uden ekstra betaling. Da det også var meget varmt og det blæste tørrede tøjet i løbet af ingen tid. Det var første gang i tre dage tøjet var tørt inden det skulle i rygsækken.

Den mad vi fik var også helt formidabel. Gode grøntsager og så ris med sammenkogt ret (formentlig kalvekød) i store stykker og i rigelige mængder. Vi kunne ingen gang spise op! Det er dyrere her end i Spanien, men man får også noget for pengene.

Til på søndag har jeg nu fået reserveret en seng i byen Conques. Den skulle være fuldstændig fantastisk flot. Mere om det senere.

I dag har jeg fået to nye venner, endda med fornavne allerede. Det er to belgiere, begge pensionerede. De har gået fra Dinant i Belgien og forventer at gå hele vejen til Santiago de Compostella. Så de har allerede gået mere end 1000 km, sejt. Dem kommer jeg formentlig til at følges et stykke tid.

Grèzes til Saint-Alban-sur-Limagnole

Afgang klokken 6.30 med proviant i rygsækken. Det var lidt koldt, så det var med uldtrøje til at begynde med. Solen tittede frem og så føles det helt rigtigt, at være på Via Podensias så tidligt.

Hurtigt var jeg tilbage på caminoen igen efter min overnatning lidt væk fra ruten. Det var i dag jeg skulle gennem Le Sauvage (det vilde) og det levede helt op til navnet. Fri natur som man kun finder få steder og hele området er kæmpestort.

Området er beskyttet natur
Skiltningen er også bedre

Fordi jeg kom til at gå en omvej kom jeg lige præcis ikke gennem den eneste by på dagens, hvor man kan få kaffe. Ikke godt!

Til gengæld er jeg nu kommet til en anden region, nemlig Occitaine. Lige her ligger et gammelt kapel St-Roch og en lige så gammel kilde. Historien er at ved at drikke vandet var man sikret mod pesten. Selvfølgelig blev min vanddunk fyldt op og jeg har det rigtig godt lige nu.

Den nye region betyder farvel til Haute Lorraine

Udover en dejlig tur og trætte ben, så møder jeg nu flere som jeg har talt med tidligere. Det er rigtig dejligt.

Det er et fint sted jeg bor i nat. Der er tre franskmænd – mand, kone og datter; og to hollændere som jeg deler værelse med. Værtinden, Bernadette lavede aftensmad til os alle donativo. Der er også morgenmad alt sammen for bare 15 EUR. Lige nu sidder jeg i hendes have omringet af fire høje mure – lille men hyggelig.

Flot ikke…

I dag var også den varmeste indtil nu. Sidst på dagen var det for varmt til at sidde udenfor selv under en parasol. Derfor tager jeg igen afsted tidligt og så stiller Bernadette lidt frem til mig. Det er da flot 😀

St-Privat-d’Allier til Grèzes

Det var en rigtig god dag. Vi startede med fælles morgenmad og 7.15 sagde jeg farvel og tak til Alain og Michele.

Michele og Alain
L’Abri du Jacquet

En meget spændende etape med en kategori 3, 2 og 1 (7 % over 3,7 km) plus to stejle nedgange. Det var også flotte landskaber og når man går Camino, så ser man altid det som almindelige turister aldrig ser.

Det sted jeg overnatter er godt én km væk fra caminoen i en by som Uglestrup. De har dog en kirke kan jeg høre. Da jeg kom var der ikke nogen men der lå en seddel på bordet. Velkommen værelserne er på 1. sal og der er kolde drikke i køleskabet til 1 ½ EUR. Bare gør som du gør hjemme.

Jeg har valgt det blå værelse (lille) og tænkte det var bedst at overlade det store (rosa) til de andre. Men jeg er den eneste til stede og har nu talt både med fruen, Christelle og manden Guy. De har den ene halvdel af huset og jeg har den anden.

Jer efter middagen har jeg haft en længere samtale med Guy. Han er meget tilfreds med min tilstedeværelse, så jeg har nu hørt historien om huset der er bygget i 1880. Huset lå 20 meter fra hvor det står nu, men brændte og blev så genopbygget af de samme granitsten.

Det er mit værelse øverst tv.

I morgen bliver der tidlig afgang. Solen står op ved 6.30-tiden og jeg går gerne klokken 6. Det bliver en varm dag op til 22 C om eftermiddagen, men fuld sol. Så er det godt at være nået langt om formiddagen.

Turen går til Saint-Alban-sur-Limagnole og er på 25 km. Turen starter i 1100 m og kommer op over 1300 m og ender i 950 m. Undervejs kommer man igennem flotte skovområder med træer som kun findes her. Området er også kendt for granit der bruges til at bygge huse. Hele området er historisk gammelt og naturen er vild på de her kanter. Helt ude på landet på den gode måde og vild som i vild.

Det er også her man kan se de ældste og sidste europæiske bisonokser. Her er også ulve 😯

Le Puy en Velay til Saint-Privat-d’Allier

Når man starter i Le Puy en Velay, så begynder dagen med messe i La Cathédrale Notre-Dame-du-Puy. Det er klokken syv og sådan har det været i mere end 1.000 år. Det er en messe for de pilgrimme, som starter her eller er kommet hertil på vejen mod Santiago de Compostella.

Det hele varer én time, men så har vi alle sunget, bedt, blevet velsignet og har modtaget nadveren.

Afslutningen på messen og starten på caminoen Via Podensias, er spektakulær. Gulvet forsvinder og til syne kommer trappen ud af kirken og ned af trapperne.

Her er udgangen fra kirken når man er pilgrim
Så er der afgang, turen starter

Dagen har været god og benene har det fint. Mit første stop på turen er i Saint-Privat-d’Allier, som jeg nåede til lidt over to. Herberget åbnede først klokken tre, men det har været værd at vente på.

Faktisk var der ikke plads, men fordi jeg kommer som den første i to år fra Skandinavien, så fandt de alligevel en plads.

Det er et dejligt sted og vi har lige spist middag allesammen ved samme bord med afstand. Fem tyskere og syv franskmænd. Tre retters menu og morgenmad klokken 7.

Messen starter

Det er også lykkedes mig at reservere de to næste overnatninger. Det giver lidt tiltrængt ro. Men jeg tror ikke det bliver et problem fremadrettet, da der er mange som går én eller to uger.

Lyon til Le Puy en Velay

Det er sent om natten og vi er nu på vej mod Lyon. Derfra tager jeg toget til den franske by Le Puy en Velay. Her starter camino ruten ‘Via Podensis’ kendt som Chemin de Saint Jacqués.

Mange franskmænd begynder pilgrimsvandringen i katedralen i Le Puy en Velay, hvor dagen starter med pilgrimsmesse og det har den gjort i mere end 1.000 år. Efter pilgrimsvelsignelsen åbnes kirkegulvet mekanisk, hvor en trappe fører fra klippen, kirken står på, og direkte ned gennem byen og videre mod Santiago.

Den første pilgrim, som vi kender navnet på, biskop Gotescalc, gik Via Podiensis i år 951. Det er en flot tur med en overvældende natur, smukke byer, enkelte klostre og kommunale og private herberger, samt flere kirkelige overnatningsmuligheder. På turen kommer man igennem otte franske departementer. I starten går pilgrimsvejen over det franske centralmassiv og bjergområdet Aubrac. Turen går gennem nogle af Frankrigs smukkeste byer. Senere går ruten gennem landbrugsområder med kornmarker og vin. Flere vine langs ruten hedder noget med Saint Jacques.

Mit ultimative mål er Santiago de Compostella, men det når jeg ikke på denne tur. Der er 6-700 km til Saint Jean Pied de Port, dér hvor Camino Frances starter. Det er også den startby de fleste forbinder med caminoen.

Udgangen fra Domkirken

Benene er trænede og rygsækken klar til afgang. det er lykkedes mig at finde overnatning i Le Puy, selvom det var svært. Derudover venter endnu en overnatning i Saint-Privat-d’Allier efter første etape og 23 km tilbagelagt.

På vej med bussen til Köln

Klokken 7.35 kørte vi fra Ingerslevgade i retning mod Köln. Planmæssig ankomst er klokken 20.55 i Köln/Bonn lufthavn. Dér er der en pause indtil turen går mod Lyon banegården. Der skal vi gerne være fremme 10.40.

Det gik hurtigt, men alligevel tog det 32 timer fra jeg sagde farvel til Vibe og Casper på HBG.

Til tider gik det lidt for hurtigt. Da vi kom til Rødby havde jeg nær fået siden af en lastbil ind på skødet. Chaufføren var lidt uopmærksom men nåede at rette op.

Det gjorde han dog ikke i Tyskland auf der Autobahn. Skaderne skete på vej mod Køln, da vi kørte 100 km i timen. Pludselig var der blade og grene mod ruden og den italienske dame på sædet ved siden af hoppede og skreg. Det var skræmmende at høre autoværnet skrabe mod siden af bilen mens vi kørte i nødsporet.

Forrest og langs hele siden af bussen
Flixbus forhåbentlig når det er værst

Vi kom for sent til Køln, så blev ventetiden kortere 😀 Næste etape fra Køln til Lyon var med en mere kompetent chauffør – det var en anden linie og bus.

Vi blev dog også forsinket på den tur med lidt over en time. Det var derfor et held at jeg nåede toget videre til Le Puy. Det vil sige toget og så en bus med statsbanerne. I sidste øjeblik kom jeg af på den rigtige station for at skifte til bussen.

Planmæssigt kom vi til byen.

Første blik over byen
Katedralen i nærbillede

På vej til mit overnatningssted var jeg forbi turistkontoret for at hente den franske Camino bibel “Miam, miam dodo” – spise, spise sove!

Derefter i katedralen for at hente mit credentiel (det er der overnatningsstederne stempler for hver overnatning som ‘bevis’) og så hen til min seng.

Back To Top