Ponferrada fredag

En fin start på dagen. Op klokken 7 sammen med de andre roomies. De andre er min gode ven spanieren Adrian, en franskmand og en italiener der er på cykel på caminoen.

Cyklisterne er et anderledes folkefærd på camino’en. De kører langt hver dag og derfor kommer de i bedste fald kun til at kende andre, der også cykler.

Ham her var lidt speciel. Da han kom i går, præsenterede han sig selv med et navn jeg har glemt og fortalte at han er italiener. Engelsk talte han ikke og så sagde han ikke mere til nogen af os. På den måde kommer man ikke til at kende mange pilgrimme.

Med indkøbene i går kunne jeg sætte mig ned i kantinen og spise en god morgenmad i fred og ro. Det er ikke så dårligt. Så pakkede jeg mine ting sammen og låste inde i mit skab. Mellem klokken 9 og 11 skal man være ude, så de kan gøre rent.

Det passer rigtig fint med en kop kaffe på min stam café. I dag kunne jeg nøjes med at sige café y croissant.

Som de andre dage er der travlt på café’erne tidligt om formiddagen og stedet er hyggeligt, fordi der ikke er andre pilgrimme. Hyggeligt fordi det er et sted de lokale vælger.

Efter to kopper kaffe skal jeg over og se markedet, der åbner i dag.

På vejen derover tager jeg de sidste billeder af Castillo de Los Templarios. Så er alle vinkler dækket, men det er flot og imponerende.

Tempelridderne beskyttede pilgrimme mod overfald og røveri. De oprettede også de første banker – altså længe inden Schweiz fandt på det – hvor pilgrimme kunne aflevere deres guld og penge i Ponferrada og få dem tilbage, når de kom til Jerusalem.

Broen her over río Sil, Puenta García Ojeda, har 50-års jubilæum den 12. september, derfor skal den pyntes og fejres i næste uge.

Markedet var endnu ikke åbnet, så jeg gik en tur rundt og så dem gøre klar.

Eric hilste pænt. Han sælger oste på markeder over det meste af Spanien. Det er en slags nomadeliv en stor del af året. Han har boet i Spanien i 20 år og taler selvfølgelig flydende spansk. I starten taler vi engelsk indtil jeg finder ud af han er fransk.

Så skifter vi til fransk. Han har aldrig selv gået på camino’en, men han besøger mange små byer med sin ostebod. Han fortæller om en sammenslutning , hvor de selv modner de oste de sælger. La Pasion del Sabor, Paladarqueso.

Passion for smagen er deres mål. Altså produkter lavet på den gammeldags måde uden tilsætning af sulfitter og andre kemikalier.Han fortæller at ostene modnes i en by, Noia, der ligger i en lille by helt ude ved Atlanterhavskysten.

I gamle dage ankom mange pilgrimme i både, fordi det til tider har været for risikabelt at rejse over land.Noia ligger omtrent 60 km sydøst for Fisterra. Byen ligger i læ men ved kysten helt ude ved Atlanterhavet går bølgerne højt om efteråret – helt op til 40 meter kan bølgerne blive. Surfer paradis formentlig. Ihvertfald fortæller han, at byen er flot og et besøg værd.

Ostene han forhandler er mestendels franske og italienske. Parmesan, Reblochon, Tomme, og så nogle blåskimmeloste. Han har også den schweiziske ost man bruger til Raclette.

Jeg smager først parmesan osten. Den er helt vildt god. Den er fra december 2017! Når osten modnes skal temperaturen svinge op og ned. Der skal også være fugtigt og det opnår de med den friske Atlanterhavs luft, der også indeholder salt.

Passionen for hans produkter kan man tydeligt både mærke, se og smage.

På markedet er der de ting man kan forvente. Mad, krydderier, sæber og duftlys, smykker og håndværksarbejder.

I den lille bod her må jeg have en lille ny pung til plastikkortene. Den jeg har med er lidt træt.

Hernede bruger man både sedler og mønter hele tiden, så den skal kunne tåle en del. Det er også en fin – og let – lille souvenir at tage med hjem. Det er rigtigt håndværksarbejde og til den pris fås det ikke bedre specielt ikke i Danmark. Priserne hernede er generelt meget lave og også lavere end i andre dele af Spanien.

Sådan en rød telefon har jeg også engang haft. Men jeg kan ikke huske hvornår det var. Telefonen her er i brug og tilsluttet telefonstikket. Det var lidt overraskende selv her i Spanien.

Frokost i kantinen. Der er rigeligt af gode ting at spise i køleskabet. Flûtes, tynde skiver okseskinke, ost, yoghurt og en flan.

Spanieren her er hospitaliero. Han er på forskellige herberger og hjælper til. Nu er han så kommet til Ponferrada og her skal han lave dukketeater i weekenden. Han kom for et par timer siden med to store indkøbsposer. Det er i stedet for en rygsæk. Det er ikke første gang jeg har set det.

Indkøbsposer kan bære vigtige ting og i hans var der også en flaske portvin. Det er uhøfligt at sige nej og også lidt kedeligt. Portvinen smagte godt til maden.

I aften har jeg kun brug for en salat. I morgen skal jeg med bussen til Santiago de Compostella klokken 8.25 og forventet ankomst 12.10.

Den første nat skal jeg sove på et albergue lidt ude fra centrum. Søndag flytter jeg så ind helt centralt i byen og bliver der indtil jeg skal hjem.

Det bliver dejligt at være i byen. Den er fyldt med glade mennesker og der kommer hele tiden nye til. Hvis jeg er heldig er der nogen jeg kender, eller også kommer jeg til at kende nye mennesker. Begge dele er fint. Vejret ser også ud til at blive fint de næste dage.

Her er musikken til aftensmaden. Bemærk fætteren til venstre ved skulpturen. Han måtte indstille harmonika musikken og det var meget selvom det kostede. Lyden er meget høj, så er du advaret.

På vej hjem fra middagsmaden kom jeg forbi denne frisør. Forretningen har eksisteret siden 1929 og han er meget flittig. Nu er jeg gået forbi hans forretning både morgen, middag og aften det meste af ugen. Han arbejder hele tiden. Første gang jeg kom forbi ville jeg gerne have studset skægget og trimmet håret, men alt var optaget. Han må have en trofast kunde skare.

De andre har nu passeret 100 km stenen. De er fremme på mandag, der er stadig fuld fart på!

Her er nogle af deres billeder.

Det er Louis som har taget dette billede. Se helikopteren øverst i billedet det er Vuelta Espagna på vej gennem Sarria.

Og det blev lige en tand mere interessant. En af mine room mates har lige fortalt at vueltaen slutter søndag i… Santiago de Compostella! Så kan det da ikke blive meget større.

Så sker der da noget spektakulært i byen mens jeg venter på de andre. Den seneste opdatering er at de er i Melide i morgen lørdag. Derfra er der kun 53 kilometer til Santiago. Søndag går de til O Pedrouzo, så er der kun 19,4 km tilbage…