16. til 22. august – vinklen

Cirueña til Tosantos

NielsAndersen — Sun, 22 Aug 2021 16:33:19 +0000

Her til morgen var jeg afsted allerede klokken 5. Det er nogle varme dage vi har. Temperaturen stiger over middag og så er det som altid godt at have gået det meste af dagens etape.

Det mærkes tydeligt at spanierne har ferie. Derudover er 2021 et Saint Jacques år og det er noget helt særligt.

Jeg mødte en dansker i dag, som har lavet en Camino app og den virker fint. Appen hedder Camino ninja! Andy, hedder han, har gået i fire år men er vist hjemme en gang imellem. Han fortalte dog at han har boet hos tempelridderne på et tidspunkt hvor der var sne. Så jeg tror han bruger det meste af sin tid på camino’erne.

Han fortalte at det er Saint Jacques år, når den 25. juli er en søndag og det er det jo i år. Han fortalte også at Paven ved dekret har udvidet ordningen, så det også er et specielt år i 2022, selvom det ikke er en søndag. COVID-19!

Hvor er det smukt…Louis siger tak for mad til vores vært

Skoene skal altid afleveres ved indgangen og vandrestaven også.

“Constructor de Puentes” Brobyggeren Santo Dominic. Det er skyggen af Santo Dominic i en bropille. Billedet er taget 5.45 i måneskinnet.

Måneskin, så var lommelygten ikke i brug

Parador de Santo Domingo I byen Santo Domingo de la Calzada

Her er nogen af alle spanierne. De er nemme at kende, fordi de ikke har en rygsæk med. De er altid mange og så larmer de. Her er det i byen Grañón hvor der var en kaffevogn. Det var første mulighed for morgenmad efter 12,5 km. En kedelig croissant og kaffe. Hurtigt videre nu når temperaturen stadig er behagelig.

Så er vi allerede igennem Rioja efter bare tre dage. Herfra er det Castilla y León regionen de næste 350 km. Det inkluderer La Meseta, som er en lang strækning på ca. 170 km. Stort set lige ud hele vejen, ikke meget skygge og lange strækninger uden byer eller mulighed for at tanke op. Hele vejen er man imellem 700 og 850 meter. Kan være meget varmt om dagen og koldt om natten – ørkenklima. Der er mange som synes det er forfærdeligt, men jeg er ikke en af dem.

Det er samtidig et farvel til vinmarkerne og tilbage til solsikker og majs.

Ave Maria skal til tre-års eftersyn.

I byen Belorado mødtes vi alle sammen til tapas. Som altid kom jeg først og var lige blevet færdig med min første rigtige kaffe, da Vincent og Bernard kom. Jeg spurgte om de skulle have en kop kaffe, men det skulle de ikke. De fik en øl og så spiste vi allesammen tapas. Det var rigtig fint og efter en times tid var det tid til at komme videre.

Bernard er ikke helt tryg ved stedet. Han er ikke glad for de meget religiøse steder og det var lige præcis hvad det var.

Det sted vi skal overnatte er donativo, altså man betaler hvad man har råd til og måske ingen ting.

Da vi kom fik vi et glas vand og derefter var der ikke noget at drikke?! Det var lidt ærgerligt fordi vi kom allerede klokken 3. Efter et bad og tøjet vasket og hængt til tørre var der ikke rigtig noget vi kunne lave. Familien i huset ved siden af holdt familie middag, så derfor var det logisk at spørge om de havde fire øl vi kunne købe. Det havde de selvfølgeiig og så steg humøret.

Hunden var bundet hele eftermiddagen uden vand. På et tidspunkt fik den viklet sig ind i tørrestativet og på en måde så to voksne mænd måtte. Rige tid på at få den viklet ud igen. Det var ikke nemt

Uden noget at spise og middagsmad klokken 8 var det en lang eftermiddag. Først klokken 20.15 var der mad – hold op hvor var jeg sulten. Det var vi allesammen.

Le patron, en gammel mand meget religiøs, fortalte om pilgrimsturen og Guds betydning for os alle. Bagefter sang han flere sange for os allesammen. Blandt andet Ultreïa, som er en pilgrims sang og et udtryk mange bruger i forbindelse med caminoen. Det betyder højere og længere.

Midt i maden kom der to nye gæster. To spaniere, mand og kæreste, og han formidlede det spanske budskab til os andre på fransk. Det var underholdende. Efter maden var der samling i kapellet øverst oppe. Det var selvfølgelig frivilligt, men man siger aldrig nej til tilbuddet.

Tændte stearinlys og til at komme i gang blev lyset slukket/dæmpet og vi holdt et minuts stilhed. Det var formentlig tre minutter. Jeg tror de tester os for at se om vi kan sidde stille. På den måde ved vi ikke helt hvad der foregår, men alle sidder helt stille og venter. Derefter blev der spillet fløjte og igen blev der sunget på spansk. Ikke til at forstå men endnu en interessant oplevelse blandt mange.

Næste punkt er uddeling af A4 ark foldet. De findes i fem udgaver, spansk, italiensk, fransk, engelsk og tysk. Jeg får en på fransk og det er nok meget godt. Opgaverne fordeles: Første side på spansk, næste fransk, spansk og fransk. Det er bønner og uddrag fra biblen. Louis tager sig af den franske del mens vi andre lytter og siger amen, når det er påkrævet.

Herefter får vi alle en lille seddel som pilgrimme har skrevet anonymt på et eller andet tidspunkt. Jeg får en på engelsk og er ved at tabe underkæben.

Det er en lang klagesang om et dårligt liv, svigtede børn, aborter…og så magter jeg ikke at læse mere.

Heldigvis bliver jeg reddet fordi der også er en seddel på dansk fra 2019. Da det er min tur læser jeg den op på dansk og afslutter med amen, hvorefter de andre siger amen. Næste i rækken…

Når alle er færdige efter tur bliver der igen helt stille mens alle venter spændt på hvad der nu skal ske. Vi er færdige og alle får tilbudt muligheden for at blive og bede i stilhed. Alle går!

Efter bønnemødet sker der noget magisk – nu er der pludselig øl til dem der ønsker. Men klokken er nu over ti og vi skal op lidt før fem, så der er ikke tid til at feste.

Spanieren og Louis tager opvasken og jeg laver mad.

Donativo, pengene smides i boksen inden man gåe.

Navarrete til Cirueña

NielsAndersen — Sat, 21 Aug 2021 16:53:30 +0000

Her til morgen var uret sat til 5.00 og jeg var på caminoen klokken 5.15. Da vi havde spist i går gik jeg hjem og de andre skulle have en øl eller to.

Derfor havde jeg værelset for mig selv og kunne pakke stille og roligt. Først skulle vasketøjet hentes. Det hang på en tørresnor oppe på første sal. Snoren kunne trækkes fra side til side, man skulle hænge ud af vinduet for at hænge tøjet til tørre med klemmer. Derefter købte jeg en liter vand til min kamel pukkel.

Alt blev pakket omhyggeligt og så var der bare sko, strømper, creme til fødderne og de korte bukser tilbage. Det rene tøj man tager på efter sit bad sover man i, så man er hurtigt oppe og klar.

Forhåbentlig har man husker det hele. Lygten på mobilen tændt og så er det en god idé at tjekke under sengen og andre steder hvor man har haft noget liggende. Selv Bernard og Vincent stod op klokken 5 – det er bestemt ikke normalt for dem! Louis var ikke stået op da jeg gik, så det blev nok sent i går.

Et refugie som der også var i Frankrig. En mulighed for ly og læ mod vejret, for de som arbejder i marken eller for pilgrimme. Det er også et sted man kan overnatte hvis alt andet svigter.

Burgos er den næste store by. Det bliver om to til tre dage vi kommer dertil.

Floden Rio Cordovin i byen Najara.

Morgenmsd klokken 9.15

Den første by på dagens etape er Nájera efter 16 kilometer. Den er meget flot beliggende, bogstavelig talt op ad en klippe. Når man kommer til byen går man stille og roligt ned gennem den nyere del af byen, over floden og så er man i den gamle by. Kirken og flere andre huse er bygget sammen med klippen, det er et flot syn!

Dagens musling

I Rioja kan de godt lide pelargonier – det kan jeg også – og mange huse har massevis af dem hængende fra vinduer og balkoner. Det er meget flot at se.

Han kom lige ind fra gaden og fik en lille øl. Bilen var parkeret lige udenfor. Glasset blev hurtigt tømt og så kørte han igen.

Jeg tog billedet for at vise Bernard og Vincent at man også kan drikke øl af små glas.

Kort efter kom de begge to gående. Jeg nåede lige at vise Vincent billedet, da Bernard kom ud med to store øl. På det her tidspunkt var det blevet meget varmt og der var stadig 10 km tilbage af dagens etape. Chris, englænderen, kom også forbi og fik tanket op.

Jeg gik lige derefter. I den varme, 30 grader, og uden skygge overhovedet gælder det for mig om at komme frem til målbyen hurtigst muligt.

De sidste 10 km satte jeg tempoet op for at få det overstået hurtigst muligt. Først et kig fremad: Øverst tv kan man se grusvejen sno sig op. Det er den vej jeg skal. Der er absolut ingen skygge nogen steder og med den varme skal der drikkes rigtig meget vand. Det var også godt at jeg havde en fersken fra i går. De smager selvfølgelig godt her nede og de er meget saftige. Sukker har man også brug for, når man bruger så meget energi i løbet af dagen.

Vi har en reservation til fire I denne by Cirueña. Det er først da jeg kommer helt tæt på, at jeg kan se huset er malet Middelhavs blåt! Her boede jeg for to år siden og denne gang har Vincent fået min seng. Vi bor i to-mands værelser og det er rigtig fint.

Menuen i aften er en ret med linser. Der er masser af protein og det har vi brug for. Der er også et alternativ for vegetarer. Bagefter er der en is eller yoghurt til dessert.

Jeg ved at hovedretten er god for den var også på menuen for to år siden. Han må være en af de aller bedste i Spanien, eller måske i hele Europa, til at lave den ret. Han har ihvertfald lavet den hver dag i mere end to år.

Og jo vegetar retten! Vegetarerne får en stor skefuld linser i træ skålen direkte fra gryden. Når dé har fået, tager han gryden tilbage og tilføjer de stegte pølser skåret i mundrette stykker. Derefter gentager han seancen indtil alle har fået, velbekommen!

Retten smager godt det er mere metoden som er ekstraordinær.

Dagens alternative musling

Det var en helt forrygende aften vi havde dér. Middagen var som forventet. Først en daggammel salat hældt op i en skål, der stod klar til hver af os. Derefter hovedretten og her var det så Bernard og Vincent der fik først – så var vi advaret. Spansk er ikke min styrke, men de få ord jeg kan er meget nyttige. Lige i den her situation var det det spanske ord menos, som reddede mig. Menos betyder mindre og når man siger det mange gange i træk, så får man en portion der ikke flyder over skålens kanter

Måneskin

Rio de Torres til Navarrete

NielsAndersen — Fri, 20 Aug 2021 16:01:15 +0000

En tidlig dag for os allesammen ja faktisk hele sovesalen. I går var en varm dag og i dag har været endnu varmere. Louis og jeg gik 6.30 stille og roligt ud af byen. Det er mærkeligt nu når vi er 8-900 km længere vest og dagene bliver kortere, at det er tidligere lyst her i Spanien end det var i Frankrig.

Da vi gik ud af byen var det 15 grader, men stadig fint til t-shirt. De to billeder er taget henholdsvis klokken 8.15 og 9. Da vi endelig var fremme klokken 14.30 var skyggen ½ meter lang.

Første stop er Viana efter 10,7 km. Det var på tide. Jeg fik en lille energi bar til morgenmad, ingen kaffe og frugt havde jeg heller ikke noget af.

Da vi havde gået 3-4 km holdt jeg lidt tilbage og derfor sad han selvfølgelig og ventede med sin kaffe og croissant. Selvom han gik lidt hurtigere end jeg gjorde, så er det kun omkring et kvarter han er foran. Det er derfor man skal gå i et tempo der passer godt. Nogle går meget hurtigt, men holder mange pauser.

Der er en englænder, Chris, som for nogle dage siden kom stormende forbi. Vi fulgtes ad et stykke hvor han fortalte, at han havde 21 dage til at nå frem til Santiago de Compostella. Det fik jeg omregnet til et snit på 37 km. Vi møder ham stadig flere gange om dagen og vi går ikke 37 i snit. Han får travlt, Chris.

Viana var et fint stop hvor jeg fik både croissant, tortilla de patata (omelet med kartofler), café con lecche og så et glas friskpresset appelsinsaft. Det er jo her appelsinerne gror og de smager rigtig godt.

Jeg hilste også på en belgier, som jeg har mødt tidligere. Han er lidt underlig og så kan jeg heller ikke forstå hvad han siger, på fransk. Men han fortalte mig at han var gået klokken 3 om natten! Ham så jeg også dagen før og nu her i Viana klokken 9 har han maks gået 16 km. Det giver ikke mening.

Dagens vejviser

Her er skiftet fra Navara til Rioja regionen. Det ses tydeligt i landskabet. Her er der massevis af vinmarker og mange af druerne er allerede modne.

Floden Ebro er I mange kilometer grænsen mellem Navara og Rioja. Den kommer fra nordvest i en by der hedder Miranda de Ebro.

Den næste by er Logroño of det er den hidtil største by siden Frankrig. Når man kommer til byen ser man som altid kirken og tårnet, men her i Spanien, ihvertfald i nogle byer, har de den uvane at tillade byggeri af nye huser der er højere end kirken. Det ser ikke pænt ud. Louis fortæller at i Frankrig der har man regler for at sikre sig imod det.

Vi er kommet lidt i 11 og glæder os til lidt frokost. Det kan man ikke få før klokken ét. En cola kan det blive til og så hurtigt videre mod Navarrete.

Nu er det ved at blive meget varmt og der er ingen skygge. Det meste af tiden går vi på almindelig vej eller stier. Ikke de rigtige Camino spor, som i Frankrig. Her i Spanien er det knap så vildt og meget af tiden går man på brede grusveje.

Kammuslingen i Rioja versionen

Huset er fra 1533 (?) så vidt jeg kan se

Gadekunst

Og mere gadekunst

De har selvfølgelig også en Camino rose. Sådan en må vi ha’ i Uglestrup.

El toro…den med tyren

Så er vi meget tæt på at være fremme ved dagens mål by, Navarrete. Det er en mindre by men den er utrolig flot, som altid. Vi får plads det første sted vi kommer og bestiller til os alle fire.

Nu er tøjet vasket og hængt til tørre og det er tid til en kort siesta for benenes skyld.

Det her er resterne af et pilgrims hospital, San Juan de Acre.

Byen her er lille og vi har valgt ikke at spise her, men finder noget andet i den lille by.

Lige nu sidder vi alle fire udenfor og nyder noget at drikke og varmen i skyggen. De sidste mange dage har vi rystet af kulde allerede ved 19-tiden. Vi har eget værelse så vi kan snorke sammen. I morgen bliver endnu tidligere end i dag. Op klokken 5 og afsted 5.30.

Nu er min vandrestav opdateret.

Nu skal vi spise.

Estella til Torres del Rio

NielsAndersen — Thu, 19 Aug 2021 15:56:33 +0000

I dag har jeg rundet 900 km siden Le Puy. Det er jeg stolt af

Der er mange spaniere fordi de har sommerferie indtil starten af september. Det giver lidt rystelser for de andre. Rygterne siger at alt er booket de sidste 100 km før Santiago de Compostella – det der med cv’et.

Men der er også mange spaniere her og nu. Mange går en uges tid og fortsætter næste år. Der er også usædvanlig mange på cykel.

Her er vinhanen som er et pudsigt indslag. Bodegas Irache fylder op hver eneste dag og det er til fri afbenyttelse. De henstiller dog til at man begrænser sit indtag, så der er til alle. Jeg var der allerede før otte og jeg har jo fået tidligere, så et hurtigt billede og så er der jo også mere til Vincent og Bernard.

Dagens vejviser

Her er der tid til morgen af og en kop kaffe

I Navarra regionen dyrker de både frugt og grøntsager. Det er også produkter herfra kan købe i danske supermarkeder. Det er også et stort vinområde og så er der masser af oliven.

Det er meget varmt i løbet af eftermiddagen, så jeg fortsætter uden pauser. Pigen her fra Barcelona er startet i Pamplona og hun har hund med. Den puster også og tungen slæber næsten i sporet. Hun går hurtigt men hunden skal selvfølgelig have vand undervejs.

Først byen her, Sansol, og mindre end én kilometer længere er så målbyen Torres del Rio. På det lille stykke mellem byerne ser man ikke Torres del Rio før til allersidst. Den er meget flot.

Det første herberg jeg ser har swimming pool og for 25 euro inklusiv aftensmad er det ikke svært at bestemme sig. Jeg reserverer samtidig til de tre andre.

Det er første gang vi har prøvet det. Det er ikke så pilgrimsagtigt, men vi er rummelige og tager selvfølgelig også det med uden beklagelser.

Vi har en forrygende aften her.

Uterga til Estella

NielsAndersen — Wed, 18 Aug 2021 14:42:12 +0000

Igen tidligt afsted men stadig lyst nok til at finde vej. Det har igen været en fantastisk dejlig dag. Det er tydeligt at spanierne holder sommerferie nu. Der er rigtig mange på caminoen og mange af dem er lige startet, fordi de bor i Pamplona eller et andet sted tæt på.

Ved lov må de kun sælge 50 procent af sengene i herbergerne. Det giver lidt stress hos os allesammen, men vi – Bernard, Vincent og Louis – satser på at det nok skal lykkes uden en reservation. Vi må se.

Som altid er her ufatteligt smukt når solen står op og der ikke er forstyrrende lyde fra biler eller andet kunstigt. Man kan høre vandet i floderne, hanerne der galer, fuglene der er klar til en ny dag.

Dagens kammusling

Nu er jeg rigtig i Camino land. Det hele er nemmere end det var i Frankrig. Der er få kilometer mellem byerne, masser af caféer og det er nemt at finde vej. I dag har der ikke været meget skygge og det er nærmest boulevarder man går på. Med så mange mennesker på caminoen, så møder man hele tiden nogen man kender eller har hilst på tidligere.

Den første større by er Puente la Reina. En meget gammel by med denne fantastiske gamle og flotte bro. Det var også her efter syv km jeg fik min morgenmad. Kaffen er bare bedre her og til gengæld er den så også billigere end i Frankrig. Mens jeg sad og spiste talte jeg med en lokal der var startet netop i Pamplona. Så fik jeg lidt historie om Spaniens regioner, særligt Extramadura, som ligger sydøst herfra. Mens vi taler var Louis ved at gå forbi uden at stoppe. Han blev hurtigt stoppet og fik både kaffe og friskpresset appelsinsaft. I mens hilste vi hurtigt på Bernard og Vincent. De holder en kort pause om formiddagen og en længere til frokost.

Dem så jeg først igen i Estrella.

Der er andre som går på caminoen

Her er vi 9 km længere fremme i Cirauqui. Her er rent drikkevand og mange benytter chancen for at fylde mere vand på. Det er blevet varmere i løbet af dagen og der er ikke meget skygge.

Næste by er Lorca. Det er spændende at se byen på så lang afstand og vide at man er der lidt senere. Kirken ligger næsten altid højest og man skal altid forbi kirken. I denne by er der meget stejlt det sidste stykke op til kirken. Det kan godt være dagens etape er flad men flad har en anden betydning her end i Danmark.

De er en del mindesmærker undervejs. Her er det en dansker.

Vi har diskuteret hvor langt der er fra Le Puy til Roncevalles, Via Podiensis, og fra Roncevalles til Santiago de Compostella, Camino Frances. Udfra fælles overvejelser betyder det at jeg har gået næsten 900 km. Det føles rigtig godt.

Så er det tid at finde dit overnatningssted. Estella er, som de fleste andre byer, fyldt med historie. Jeg skal overnatte i den gamle del af byen.

I dag er det luksus hotel. Gode forhold med eget badeværelse og ingen mulighed for at vaske sig tøj. Derfor betaler lidt for det og får det leveret rent efter nogle timer.

Til aften møder jeg en tysk pige, som har sin søn med. Når han ikke selv går er han i en lille vogn som hun skubber foran sig. Hun taler tysk med en anden pige hun kender og hun er dansk. Det er den anden dansker jeg møder her i år.

Samtidig får jeg en sms fra Louis, som spørger om jeg har halvpension. Det har jeg ikke og så viser det sig at vi er lige der hvor de sidder alle tre og drikker øl.

Det er hundekoldt her i Spanien i øjeblikket, så vi sidder og fryser. I mens taler vi om spaniere og om deres spisevaner. Normalt spiser de klokken 10. Men klokken er kun 8 og lige pludselig er vi blevet overhalet af de lokale, så først kan få mad om én time hvis vi bestiller nu. Det går jo ikke fordi de tre har spærretid klokken 10.

Det bliver selvfølgelig en god aften og nu er det tid for mig at sove. Jeg skal tidligt op så jeg kan nå mest muligt af dagens etape inden frokost.