skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

Santiago de Compostela til A Pena

Santiago de Compostella til Fisterra til Muxia 86 km og 29 km

I dag går turen videre til Finisterre. I gammel tid mente man at det var verdens ende. Det er et sted man absolut skal se, for at færdiggøre caminoen. Det er nemlig her 0 km stenen står og den vil jeg selvfølgelig gerne se.

Morgenkø for at få sit Compostella

Jeg forsøger at starte tidligt og håber at kunne nå dertil på tre gode dage. Selvom det blev sent, fordi vi spiste endnu en dejlig middag sammen og denne gang på en fin restaurant, ringede vækkeuret klokken 6. Tidligt op og min rygsæk var fuldt pakket så der var tid til de sidste småting. Gennem byen hvor jeg var ved at fare vild, men fik lidt assistance af en lokal mand, og forbi katedralen. Så var det tid til morgenmad hvor jeg hilste og talte med en dame der skulle hjem i dag. Efter noget tid viste det sig at hun er fra Roskilde. Billedet er fra kontoret hvor man får sit certifikat. Kontoret åbner klokken 8.

Morgentåge flot ikke

Efter morgenmaden kom jeg for alvor i gang. Ud af byen og væk fra støj og hvad der ellers findes i en by. Det er dejligt når man kommer ud hvor der er stille og det begynder at lysne.

Først den ene vej…
Tatania og Walid

Efter en times tid indhentede jeg Tatania som jeg har mødt flere gange. Hun er fra Argentina og bor i Buenos Aires. Hun har arbejdet som projektleder senest hos HSBC, men sagde sit job op for at komme til Spanien og gå Camino Frances. God beslutning. Walid er fransk tunesisk og han er virkelig et rart menneske. Vi var begge ude at spise sammen i går.

Her kommer de ud af morgentågen på vej op
Tatania og Walid
Frisk frugt på vejen

De sidste 150-200 km har været gennem utrolig flotte områder og landskaber. Alt er grønt og frodigt. Byggestilen i Galicien er anderledes end den vi så i León regionen. Her er tegltage og mange huse er meget flotte, restaureret og de udstråler at det er en region med midler til rådighed. På vejen i dag har vi set druer, nektariner, æbler og citroner. Citronerne er dog ikke helt modne endnu, men der kommer nok en mulighed hen af caminoen 😏

Ponte Maceira broen over Tambre floden
Tatania og Walid på den gamle bro
Río Tambre mod strømmen
Ponte Maceira over til Barca

Det er en fantastisk flot og gammel bro der fører over til den lille flække Barca. Efter yderligere 5 km kommer vi til Negreira efter i alt 21 km. Her stopper Tatiana og Walid sammen med flere af de andre, som de har gået med. For mig bliver det en mulighed for at komme på posthuset og sende min poncho og sovepose (forseglet – sengelus ☢️⚠️☣️❗❗☠️ ) til Dinamarca. Det er noget af en lettelse, at slippe af med denne tikkende bombe og samtidig unødig dødvægt. Det kan mærkes på ryggen og i benene 👣 Nedenfor er Walid ved at flytte rundt på nogle sten på vejen.

Eksempel på den nye byggestil her i Galicien
Walid forsøger at flytte stenen

Efter pakken er afsendt fik jeg en hurtig kaffe til ni kroner – endelig på landet igen. Med mindre på ryggen gik det rask ud af byen og lige i udkanten var der to muligheder. Den rigtige camino eller et alternativ der er lidt længere men flottere.

Turen med to, tre paladser

Selvfølgelig valgte jeg alternativet og hvilken tur…che bello som de siger i Italien. Det er det flotteste sted jeg endnu har gået på caminoen. Langs en mindre flod Rio Barcala med rislende vand, små vandfald og det reneste fine vand. De sidste kilometer efter Negreira gik jeg alene og det var ren nydelse at gå dette smukke stykke

Río Barcala
Rislende vand med en masse frodige planter
To mindre vandfald
Igen tilbage på caminoen
Mit nye hjem for natten Albergue Rectoral ;o)
Luksus herberg

Dette dejlige herberg fik jeg anbefalet af Luca i Santiago de Compostela. Det er hans chef og ejer Manuel der er vært her. Jeg kom som den første i dag og var i bad og fik vasket tøj inden de næste kom. Rigtige madrasser og dejlige faciliteter. Alt er rent og lækkert. For kun 12 euro og aftensmaden er tilberedt af Manuel til 10 euro. Tre retter, vin, vand og brød og vi spiser alle sammen. Det er de bedste steder man gør det.

Den lokale kirke

Manuel er en meget driftig ældre herre. Han har flere herberger og han kan varmt anbefales. Han er også betroet nøglen til den lokale kirke som ligger lige udenfor hoveddøren. Selv er han uddannet snedker. Indgangs døren til ejendommen har han selv lavet og det er kram.

Tre italienere og Manuel hospitalière
Kirken er fra 1854
Nu kun 61,214 km til Fisterra, verdens ende
Fællesmiddag

Dejlig afslutning på dagen med tre-retters menu og et blandet selskab. Der var én tysker og han talte kun tysk. Han ville også helst gå alene og var ikke begejstret for mit folkeskole tysk. Han var vist introvert 😁 Han gik også som den første fra bordet. Nu har jeg anbragt mit medtagede legeme i min seng for natten. Med Alexandra i køjen ovenpå. Her er der mulighed for sammenhængende læsning de næste 40 min 💤💤💤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top