Sove længe dag, hvor skønt. En tur ned til pilgrimskontoret i Rúa Carretera 33 for at se om jeg kunne få et Muxia certifikat. Det kan man kun når man også går tilbage fra Muxia. Havde jeg haft tid i Muxia kunne jeg have fået et dér, men det er ikke vigtigt og jeg havde heller ikke energi til at gå det sidste stykke tilbage ??
Til gengæld har jeg været inde i Katedralen her til formiddag. Den er ved at blive restaureret, men man kan komme ind og en tur rundt om alteret. Den er enorm og udsmykningen er fantastisk. Det må have været overvældende at komme til så stor en katedral for flere hundrede år siden. Udsmykningen kunne man formentlig ikke lave i dag.
Det er figuren i midten af alteret som alle pilgrimme omfavner – det er en rituel afslutning på caminoen. Uanset hvor man kommer fra, hvilken camino man har gået.
Nu er det meste af tøjet tørt efter en omgang med hårtørreren. Jeg har også købt proviant til turen i morgen. Nu må jeg se om nogle af de andre kommer tilbage til Santiago i dag. Så kan vi spise en afskedsmiddag, det vil være hyggeligt.
Det var netop det der skete…ved 6-tiden gik jeg ned i byen med min nye paraply, som Luca donerede til mig. Det regnede stadig. En tur forbi katedralen til postkontoret og nu væltede regnen ned. Kort tid efter fik jeg svar og vi mødtes.
De var kommet frem til Santiago i dag. Stakler…det regnede hele dagen, men de var nu glade alligevel.
Klar til afskedsmiddag. Davina, Jay men uden Laurent. Han havde drukket rigelige mængder i går og det var lidt uklart hvor han var blevet af. Så er det godt vi har WhatsApp til at finde hinanden ?
Vi endte på samme restaurant som den første aften i Santiago. Virkelig dejlig mad. Fra venstre France, Laurent, Amandine, US, US, Jay og Davina.
Man skal nok vende sig til synet men har man først smagt det ser det anderledes ud. Rødvin, hamburger til Jay, man er vel amerikaner, vaner er til for at blive; Dim Sum med langtidsstegt kalveskank og så gode desserter.
Et sørgmodigt farvel til Laurent og Amandine. Vi har fulgtes ad i mange hundrede kilometer og vi har alle tre haft det godt sammen. Når man er sammen i så mange timer, når man dybere og alt det overfladiske bliver hurtigt skrællet af. Dét vil jeg huske og glæde mig over – det er også en del af caminoen!
