skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk

Massip til Conques

Tidlig start troede jeg men jeg mangler én sok og må vente til de to andre er stået op, så jeg kan igangsætte en større eftersøgning. Det var desværre uden held.

Særbehandling, jeg går altid før de andre

Jeg har ikke tidligere oplevet så fin en morgenmad. Der er 15 forskellige hjemmelavede marmelade, brød og så videre. De fleste steder bliver man enige om hvornår morgenmaden skal være klar og jeg er altid i undertag. Alligevel er der altid en løsning. Det er sådan caminoen fungerer, alle gør sig umage for at det meste kører for alle.

Juice, te, kaffe og varm chokolade
Yoghurt, havregryn og marmelade

Lidt stresset over den manglende sok, glemte jeg min vandrestav. Men nogen gange kan man også være heldig. Da jeg igen havde vandrestaven med opdagede jeg at caminoen gik en anden vej end jeg først havde valgt. Så skaden var bestemt til at overse. Sporet er godt afmærket nu, det var den ikke helt i starten. I det historiske område jeg har været igennem de seneste fire dage gør de meget for os pilgrimme.

Når jeg tænker på den forsvundne sok, så har jeg aldrig tidligere haft et så passioneret forhold til sokker. Her lærer man værdien af selv de mindste ting.

Altid flot om morgenen
Espeyrac

Når man går forbi kirkegården er der et monument for de som døde i første verdenskrig. Der er 80 navne og byen har i dag 250 indbyggere.

Espeyrac
Kirken set fra et højere niveau på vej ud af byen

Kort tid efter havde jeg fornøjelsen af denne kusine Nora. Der var ikke så mange steder den kunne løbe hen, men efter et par forsøg lykkedes det at komme om på den anden side, så jeg kunne komme videre og koen kunne få lidt fred. Den bliver sikkert stresset i løbet af dagen.

Minsandten en ko på caminoen
Gammel model Renault

Det er meget tydeligt at ude på landet er livet anderledes og på mange måder mere simpelt. De gule veste er jo også for det meste herfra. Det er selvklart at en stor prisstigning på brændstof, her hvor man ikke har noget alternativ, vil ramme hårdt.

Til gengæld har de en fantastisk natur. I det her store område er der ægte fri natur. Træer vælter i storm og ved store regnmængder og her bliver de liggende hvor de falder, med mindre de udgør en særlig risiko. Det er sjældent at se et træ der er skåret i mindre stykker.

Vild Timian

Digtet nedenfor er jeg lidt usikker på. Jeg glemte at spørge på turist kontoret. Navnet er Peter Wessel! Så langt fra og over havets overflade i Frankrig? Det skal undersøges.

Det er netop blevet undersøgt her til aften. Det viser sig nemlig, at Peter Wessel stadig er i live og har det strålende. Peter bor i Conques og så også lidt udenfor Madrid. Han har mange talenter. Heriblandt digte, oplæsning i kirken, bøger skriver han og han spiller også musik. Så meldingen er at han har det godt og han er ikke en søhelt.

Prøv at læse digtet det er på både fransk, engelsk, spansk og dansk. Peter har boet ét år i USA som 17-årig. Siden den gang har han boet i Frankrig og Spanien.

Peter Wessel
Så går det hurtigt nedad mod Conques

Det højeste etapen er på er 672 meter og så går det op og ned til man ender i Conques 290 meter. Det sidste stykke på 1,8 km starter i 547 meter.

Hele byen er i flere niveauer. Det kan man fornemme på nogle af de næste billeder.

Kirken er naturligvis højdepunktet

Det er den bedste dag at være i Conques. I Frankrig har alle navne og 25. juli hedder selvfølgelig Saint Jacques. Derfor var der også mange turister, da det jo samtidig er søndag.

Haven tilhørende kirken
Set fra den anden side

Klostret Sainte Foy er kendt for sine tre tårne og kirken specielt for det flotte sten relief der er lige over indgangen til kirken.

Først Sainte Foy. Han er en ung kristen der blev martyr i år 303 og han er inspiration for Klostret.

I det 11. og 12. århundrede fik Conques stor betydning for pilgrimme fra hele Europa. Klostret blev et réfugié for pilgrimme på vej mod Santiago de Compostella. Og det er grunden til at turen fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port – den er kendt som Via Podensias – er Frankrigs mest kendte Camino. Som jeg allerede har skrevet en del om, så går man bogstavelig talt gennem UNESCO verdensarv hele vejen. Ja, selve Camino Via Podensias er på listen. Derudover er der alle de flotte kirker og smukke broer, som er lavet for 900 hundrede år siden. Der er ikke brugt cement kun den rene vare og det holder stadig! Tid til eftertanke…

Se bare her…

Jeg kan ikke skrive om det hele, men se selv billederne nedenfor. Og glem ikke endnu længere nede, der er mere som er ubeskriveligt flot.

Kong Louis den femtende’s livlæge

Så indenfor i kirken.

Vincent og Bernard fra Belgien skulle bo samme sted som mig, så vi spiste sammen. Klokken 20.30 var det messe for os pilgrimme. Det deltog vi i og der var flere kendte ansigter.

Fra højre…Bernard, Vincent, far og datter som har gået fra Le Puy og hertil og to jeg ikke kender

Det var mens vi stod der og talte sammen at jeg spurgte om nogen kendte Peter Wessel. Det gjorde de ikke, men efter lidt tid kom en af præsterne og hentede ham så jeg kunne hilse på ham.

Om aftenen

Klokken ti kommer der så de oprindelige farver på figurerne. Det er et imponerende syn, når de enkelte elementer bliver vist og når det hele er synligt i sine originalfarver.

Espalion til Massip

Endnu en gang tidligt op og afsted. Da jeg kom til Espalion i går handlede jeg lidt frugt, som så kan spises og før morgenmaden. Et æble, en banan, en gulerod og en abrikos, så er der til de første 12 km.

Først nogle billeder fra Espalion her til morgen.

Den gamle bro
Den gamle bro på afstand
Den nye bro og floden Lot

Her til morgen var der en behagelig temperatur og der har været overskyet hele dagen. På vej ud af byen er der et ældre ægtepar som er i deres forhave. Som altid hilser man høfligt og minsandten om ikke de bød på en kop kaffe. Det siger jeg ikke nej til. Så mens jeg drak kaffen fortalte han lidt om hvad der ventede mig.

Der er mange århundredes historie her. Broer, kirker, klostre og også et helt specielt klima der i 100’vis af år har gjort området til et centrum for handel.

En stor del af dagens etape følger Lot floden og her hvor jeg er nu er der en stor dæmning, som forsyner området med strøm. Dæmningen producerer 138 millioner kWh årligt. Byggeriet blev påbegyndt i 1957 og blev færdigt 15. oktober 1960. Som så mange andre store projekter var der modstand fra starten af. I dag har den stor betydning for området.

Nogle km fra Espalion mod N dalen hvor Lot floden løber
L’église du Tredou

Kirken blev opført i 1087 af klosteret i Montsalvy af Pons d’Etienne. Under anden verdenskrig modtog kirkens præst, Auguste Arribat, hæder for at skjule jødiske børn i kirken. For på den måde at have tjent gud og menneskeheden på bedste blev han udnævnt til Positio det er lige under at blive kanoniseret. Der er også lavet en film i 2004, hvor kirken eller snarere kirkegården er centrum for handlingen. Den er lavet af Coline Serreau.

Der bliver gjort mere ud af vejvisning

I forhold til de første km fra Le Puy, så er skiltningen blevet meget bedre. Det ligner mere dét man ser i Spanien.

Jeg blev da lidt forskrækket

Jeg må da indrømme, at jeg blev en smule da jeg så stok, bukser og sko ud af øjenkrogen. Meget af tiden er det med snuden i sporet, fordi det indtil videre har været enten op eller ned. Så er det vigtigt at se sig godt for hele tiden.

Flot og gammel bygning i nærheden af Verrières

Endnu engang noget helt særligt. Billedet ovenfor er taget fra broen der ses nedenfor. Broen er også UNESCO verdensarv. De ligger tæt i dette område. Broen blev restaureret i 2014.

Pont des pèlerins
Så går det opad og der er mere i vente
Forrest private køkkenhaver, floden Lot og kirken Saint Fleuret

Byen er fra det 15. århundrede og broen helt til venstre, Pont d’Estaing, er også på UNESCOs verdensarvsliste. Sikke en historisk dag.

Geologisk klippe blevet til i havet mellem to kontinenter

Denne type sten er helt speciel for området. Klippen er dannet under meget højt tryk og høj temperatur. Klippen er karakteristisk dannet i lag af sediment på havbunden i et hav mellem to kontinenter ved re-krystallisering af mineralsk materiale.

Det er den største hønsegård jeg har set

Nu til noget helt andet. Høns og æg! Frilandsæg får her en helt ny betydning i forhold til i Danmark. Efter danske forhold er der vel plads til 10.000 høns, men tæl efter…jeg ser 11 høns 😀

Store sten overalt i regionen
Se lige de her enorme sten

Lige siden starten i Le Puy har det været mange store flotte og afrundede sten. Jeg tænker de er blevet rundet af gletchere. Det er imponerende når man ser ud over landskabet og der på den måde ligger kæmpestore sten spredt ud over det hele.

Vi sidder i en have og venter på at vasketøjet bliver tørt. Herberget her er veludstyret og samtidig ligger det i noget der er mindre end en landsby. Det er rigtig fint og vi snakker om kap med fuglenes kvidren.

Middagen bestod af en forret specialitet fra egnen (godt), og derefter svinekæber i rødvinssauce med gulerødder, svampe og pasta.
Til dessert var der tarte tatin med æble og creme fraiche med appelsin sauce til. Det var et meget lækkert måltid.
I morgen tidlig tager jeg igen afsted tidligt. Der er sat juice, marmelade, havregryn, kakao, smør og marmelade frem/klar specielt til mod de andre spiser klokken 7.
Conques-en-Rouergue er en Perle med fantastiske bygninger, udsmykning er i sten og meget andet.
Men allerbedst så er det Saint Jacques dag i morgen. Det er helt specielt i år fordi det er en søndag, så forventningerne er høje.

Aubrac til Espalion

Tidligt op og ud af døren. Klokken seks var rygsækken pakket, vanddunken fyldt op og fødderne smurt ind i tryllecremen. Det er den der sikrer, at man ikke får vabler når fødderne bliver meget varme og fugtige. Det virker hver dag.

Dagen var den hidtil varmeste med helt op til 33 C i skyggen. Den var også i top over de hårdeste etaper indtil videre og så skulle jeg gå 32 km for at nå frem til min på forhånd reserverede pilgrims seng. For at nå langt inden varmen rigtig presser sig på er det godt med en tidlig start. Allerede klokken 10 havde passeret 12 km mærket. Det føles godt.

Tidlig morgen og endnu en flot solopgang

Alt hvad man så kan mene om at stå tidligt op bliver fuldstændig ligegyldigt, når man får mulighed for så mange naturoplevelser og solopgange.

Det er godt for sjælen og det kan man også mærke at det er for franskmændende. Der er langt fra Paris og hertil på mange måder. Rigtig mange taler om den nye lov der er vedtaget med effekt fra 1. august. Selvfølgelig er det ikke obligatorisk at blive vaccineret i Frankrig. Men lige om lidt så kan man ikke bruge offentlig transport, handle i butikker, gå på café eller restaurant uden at være vaccineret eller have en test der er mindre end 24 timer gammel. Testen skal man selv betale for.

Det er vild natur og vildt flot

Der er vildt med vilje eller måske bare vildt. Det er imponerende så frodigt og mangfoldigt her er. Der er også masser af slanger, firben, frøer og fugle selvfølgelig. I dag på toppen af en af de stejle stigninger talte jeg med en franskmand. Han viste en fugl der cirklede ud over landskabet selvfølgelig på udkig efter føde. Og den fandt noget der var værd at dykke efter. Om den så havde heldet med sig eller ej fandt vi selvfølgelig ikke ud af.

Men hvad var det for en fugl. Han vidste hvad det var for en, så frem med gtranslate til engelsk. Der hed den også noget med Royal. Efter et par forsøg blev det til en rød glente.

Små kilder der bliver til floden Lot

Køerne de synes at være overalt. Der er også mange heste og får i de meget store indhegninger, køerne med klokke om halsen.

Stejl og meget udfordrende tur

Det her er en af de mange nedstigningen og så er der også lige et træ der har lagt sig over stien. På det her tidspunkt har jeg gået 8 km. Starten var i 1312 meter og derfra gik det ned til 810 meter. Derefter en tur op i 922 meter og så ned ned ned til 351 meter. Så ekstremt stejlt op i 521 meter på 1,2 km. Igen ned op med for at slutte i 336. Noget af en rutcjetur.

Morgenmad i Ssint-Chély-d’Aubrac

Første gang jeg har fået morgenmad en route au chemin. Yoghurt, appelsin, croissant, sodavand og så en gulerod.

Sidste syn af byen

Der er mere og mere som minder om Camino Frances, turen i nord Spanien. Det er første gang jeg oplever en donativo på vejen. Juice, vand, kaffe og the.

Donativo pour les pèlerins

Et udsnit af en stejl opstigning.

Her er der meget stejlt

Endnu en første gang. Frokost med to franskmænd og det var lige efter en lang opstigning. Han stopper i Cahors og hun skal hele vejen til Santiago de Compostella. Hun er ikke det største menneske og alligevel bærer hun 12-13 kilo på ryggen. Det er ikke noget for mig. Jeg er glad for mine 10 kilo med fuld vandtank, bananer, rosiner og andet godt.

Frokost i det grønne

Fhkkg

Saint-Côme d’Olt

Fantastisk syn, herfra er der nemlig kun 8,5 km til Espalion.

Kirken set indefra

Floden Lot som jeg har fulgt nu i mange km set fra Saint-Côme d’Olt.Ellers ikke noget særligt her, så hurtigt videre.

Floden Lot

Ud af byen på vej mod næste stejle opstigning. Den var særdeles stejl og det var på toppen vi så den røde glente. Men tomaterne eller nok snarere tomatplanter er skal have meget vand for ikke at tørre helt ud.

Selv tomater kan få for meget sol

Endelig fremme og ovenikøbet i en god tid. Normalt åbner herbergerne ved 3-tiden, men her kunne man godt gå op og finde sin seng, hvis man havde en reservation. På værelserne står der navn på døren for de som har en reservation. Jeg have værelset i over en time til bad, tøjvask og afslapning på langs før den første kom.

Øverst byens ældste bro over floden Lot. Den er fra middelalderen og er på UNESCOs verdensarvsliste.

Pont vieux bygget i en romansk stil “en dos d’âne” på dansk æselryg. Bygget i lyserød sandsten for mere end tusind år siden. Tidligere var der både tårne på broen og plads til handelsboder, men de blev ødelagt da broen skulle være bredere i 1724.

Nedenunder et billede af Pont Neuf også over floden Lot. Og husene langs floden husede håndværkere deriblandt garverier.

Sidste billede er musikken til vores pilgrims middag på herberget. Det er vores vært der spiller medens vi venter på kokken og de andre pilgrimme.

Så kan det da ikke blive mere hyggeligt.

Og maden den var igen rigtig god. Fællesspisning er også hyggeligt, men på det tidspunkt og kun på fransk så går jeg i trance. De taler meget hurtigt og emnet skifter hele tiden og så er jeg fortabt.

Inden sengetid mødte jeg Kai og de tre andre tyskere. Den femte var vistnok gået på bar uden at spilde tid på fast føde. De var på vej til at finde ham og tvangsfodre ham, så de kan komme videre i morgen.

Bonne nuit.

Les Quatre Chemins til Aubrac

I dag startede jeg meget tidligt, 6.15! Det bliver varmt som i mere end 30 c. For mig gælder om at komme langt inden middag.

Her klokken 10 har jeg gået 12 km, så det er fint. Et voila klokken 13.30 fremme i Aubrac og hvilken flot tur det har været. Og bentøjet har det rigtig godt nu. Ingen vabler og ømhed i muskler og led er der ikke meget af.

Første del af turen var med en lille yoghurt, en banan og rosiner.

Indgangen til Les Quatre Chemins
Godt på vej men koldt om fingrene

Der er simpelthen så flot specielt om morgenen, når alt er friskt. De første tre timer helt alene. Jeg mødte dog to kvinder og en mand, som sad på græsset inde i en skov med vinterjakke og hue. Hvor er I startet i dag? Herinde i skoven i telt! Det er der rigtig mange der gør. Jeg talte med to piger senere, som også sov i telt. De var ikke i en særlig stor vægtklasse og alligevel havde den ene 12-13 kilo på ryggen, imponerende.

Hele turen har været ude i den frie natur og kun med små byer uden servering. Først efter 12 km ventede en kop kaffe og et stykke solbær tærte, velfortjent!

Så er det over stigen og ind til køerne
Så er der én km til næste toilet
Floden Le Bes
Montgros tid til kaffe og tærte

På søndag kommer jeg til Conques, om mindre end 70 herfra. Der er også flere og flere km angivelser. Roncevalles om mindre end 640 km – det er første stop i Spanien efter man går over Pyrenæerne. Det store mål, Santiago de Compostella, er lidt mindre end 1400 km længere fremme af caminoen.

Conques 78 km
Minsandten også et skiområde Fer à Cheval
Første gang jeg oplever kø….’er på caminoen

De sidste km fulgtes jeg med Thier, som holdt en pause i det grønne. Jeg blev budt på hjemmebagt kage og så efter lidt introduktion, fortalte hun at hun bor i London med sine forældre. Fedt, så kunne vi fortsætte på engelsk. Dét kræver ikke så meget for jeg er efterhånden lidt rundforvirret med de franske verber.

Nu kan jeg snart flytte ind i mit nye domicil. De åbner altid klokken 3 om eftermiddagen. Bad, vaske tøj og slappe af så kan jeg sidde og vente på at tyskerne og belgierne ankommer. Det føles godt 👣😀

Saint-Alban-sur-Limagnole til Les Quatre Chemins

Hurtig morgenmad som Bernadette havde sørget for og så afsted på endnu en lang etape. Jeg nåede at sige farvel, det var et godt sted at overnatte.

Etapen starter i 950 m og slutter 1174 m. Ikke meget men der er nogle stejle steder, både op og ned.

Her et eksempel på stejlt
Fantastisk at starte dagen med

De første ni km gik jeg alene og så fik jeg følgeskab af en franskmand. Det er nemmest med sproget, når der ikke er for mange. Der er ikke lige til at deltage i en samtale de har indbyrdes, når de hele tiden skifter emne. Til gengæld er det fint når jeg taler med folk på vejen der hvor de bor. Til tider sker det at de spørg hvor jeg kommer – de er usikre på dialekten. Det er jo en halv sejr.

Der er Dylan tv

I modsætning til caminoen i Spanien, så er det hele tiden høflig tiltale og så får man aldrig rigtig deres navn. Når man går sammen og puster og stønner og sveder, så kunne man synes det er ok at være på fornavn, keeping up appearances prioriteres.

Flot landskab og vild natur

Undervejs er der mange vandhaner med det reneste fine kildevand. Det er klart bedre end i Spanien.

Det er det også tit der hvor man overnatter – Les gîtes – og jer blev vasket i maskine uden ekstra betaling. Da det også var meget varmt og det blæste tørrede tøjet i løbet af ingen tid. Det var første gang i tre dage tøjet var tørt inden det skulle i rygsækken.

Den mad vi fik var også helt formidabel. Gode grøntsager og så ris med sammenkogt ret (formentlig kalvekød) i store stykker og i rigelige mængder. Vi kunne ingen gang spise op! Det er dyrere her end i Spanien, men man får også noget for pengene.

Til på søndag har jeg nu fået reserveret en seng i byen Conques. Den skulle være fuldstændig fantastisk flot. Mere om det senere.

I dag har jeg fået to nye venner, endda med fornavne allerede. Det er to belgiere, begge pensionerede. De har gået fra Dinant i Belgien og forventer at gå hele vejen til Santiago de Compostella. Så de har allerede gået mere end 1000 km, sejt. Dem kommer jeg formentlig til at følges et stykke tid.

Grèzes til Saint-Alban-sur-Limagnole

Afgang klokken 6.30 med proviant i rygsækken. Det var lidt koldt, så det var med uldtrøje til at begynde med. Solen tittede frem og så føles det helt rigtigt, at være på Via Podensias så tidligt.

Hurtigt var jeg tilbage på caminoen igen efter min overnatning lidt væk fra ruten. Det var i dag jeg skulle gennem Le Sauvage (det vilde) og det levede helt op til navnet. Fri natur som man kun finder få steder og hele området er kæmpestort.

Området er beskyttet natur
Skiltningen er også bedre

Fordi jeg kom til at gå en omvej kom jeg lige præcis ikke gennem den eneste by på dagens, hvor man kan få kaffe. Ikke godt!

Til gengæld er jeg nu kommet til en anden region, nemlig Occitaine. Lige her ligger et gammelt kapel St-Roch og en lige så gammel kilde. Historien er at ved at drikke vandet var man sikret mod pesten. Selvfølgelig blev min vanddunk fyldt op og jeg har det rigtig godt lige nu.

Den nye region betyder farvel til Haute Lorraine

Udover en dejlig tur og trætte ben, så møder jeg nu flere som jeg har talt med tidligere. Det er rigtig dejligt.

Det er et fint sted jeg bor i nat. Der er tre franskmænd – mand, kone og datter; og to hollændere som jeg deler værelse med. Værtinden, Bernadette lavede aftensmad til os alle donativo. Der er også morgenmad alt sammen for bare 15 EUR. Lige nu sidder jeg i hendes have omringet af fire høje mure – lille men hyggelig.

Flot ikke…

I dag var også den varmeste indtil nu. Sidst på dagen var det for varmt til at sidde udenfor selv under en parasol. Derfor tager jeg igen afsted tidligt og så stiller Bernadette lidt frem til mig. Det er da flot 😀

St-Privat-d’Allier til Grèzes

Det var en rigtig god dag. Vi startede med fælles morgenmad og 7.15 sagde jeg farvel og tak til Alain og Michele.

Michele og Alain
L’Abri du Jacquet

En meget spændende etape med en kategori 3, 2 og 1 (7 % over 3,7 km) plus to stejle nedgange. Det var også flotte landskaber og når man går Camino, så ser man altid det som almindelige turister aldrig ser.

Det sted jeg overnatter er godt én km væk fra caminoen i en by som Uglestrup. De har dog en kirke kan jeg høre. Da jeg kom var der ikke nogen men der lå en seddel på bordet. Velkommen værelserne er på 1. sal og der er kolde drikke i køleskabet til 1 ½ EUR. Bare gør som du gør hjemme.

Jeg har valgt det blå værelse (lille) og tænkte det var bedst at overlade det store (rosa) til de andre. Men jeg er den eneste til stede og har nu talt både med fruen, Christelle og manden Guy. De har den ene halvdel af huset og jeg har den anden.

Jer efter middagen har jeg haft en længere samtale med Guy. Han er meget tilfreds med min tilstedeværelse, så jeg har nu hørt historien om huset der er bygget i 1880. Huset lå 20 meter fra hvor det står nu, men brændte og blev så genopbygget af de samme granitsten.

Det er mit værelse øverst tv.

I morgen bliver der tidlig afgang. Solen står op ved 6.30-tiden og jeg går gerne klokken 6. Det bliver en varm dag op til 22 C om eftermiddagen, men fuld sol. Så er det godt at være nået langt om formiddagen.

Turen går til Saint-Alban-sur-Limagnole og er på 25 km. Turen starter i 1100 m og kommer op over 1300 m og ender i 950 m. Undervejs kommer man igennem flotte skovområder med træer som kun findes her. Området er også kendt for granit der bruges til at bygge huse. Hele området er historisk gammelt og naturen er vild på de her kanter. Helt ude på landet på den gode måde og vild som i vild.

Det er også her man kan se de ældste og sidste europæiske bisonokser. Her er også ulve 😯

Back To Top