Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/9/5/7/niaconsulting.net/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2854 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/9/5/7/niaconsulting.net/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/9/5/7/niaconsulting.net/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708 Villafranca del Bierzo til O Cebreiro – vinklen skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk Danish DA French FR English EN German DE Italian IT Spanish ES Swedish SV Japanese JA

Villafranca del Bierzo til O Cebreiro

Villafranca del Bierzo til Santiago de Compostella 183 km

God dag i dag. Foden har det godt – det gør lidt ondt men går den rigtige vej, bare jeg starter langsomt. Det gjorde jeg her til morgen, da jeg tog afsted klokken 6.20. Turen ud af byen var ganske kort. Først 200 meter og så over floden Rio Valcarce og straks til højre op i mørket. Det er en omvej der tages af de fleste fordi alternativet er noget der ligner en motorvej. Det er al den tunge trafik der kommer den vej hele døgnet. Længere væk fra byen er der en lang tunnel og mange meget høje broer. Der er mange sving og i mørket er det simpelthen for farligt.

Til venstre motorvejen og til højre bjerget

Skiltet til den alternative tur over Der var en lokal mujer som advarede mig om at det var op over bjerget. Det var det jeg ville! Som det ses var de første meter stejle men det var kun begyndelsen. De næste 2 ½ km var opad og noget af det meget stejlt. Så blev benene varme men selv uden vind overhovedet var det koldt, 6-8 grader. Det var også mørkt og i mørket tænkte jeg på om alle ulvene er i Jylland eller om der også er nogen tilbage i Spanien?! Det er godt jeg har min vandrestav så jeg kan forsvare mig selv hvis det skulle blive nødvendigt.

Solopgang i bjergene

Først lidt over otte begyndte det at lysne så meget at jeg kunne slukke lommelygten. På hele denne første del af turen på næsten 10 km var jeg helt alene. Der var hverken lys foran eller bagved. Først var der et par hjorte som sprang over grusvejen og kort tid derefter kunne jeg høre kobjælder.

Ham med kobjælden
Endelig liv

På caminoen lærer man at sætte pris på de små ting i livet. Kort tid efter var jeg i Pradela hvor jeg fik en herlig morgenmad. Juice, kaffe, spejlæg, bacon, tomater, brød og så et stort stykke kastaniekage.

Masser af kastanietræer i denne region
Græskar eller..?

Inden jeg var færdig med morgenmaden ankom Shaun. Hun spiste også morgenmad og så var vi nær ikke kommet videre…

Lille hvalpe gadekryds

Et sjældent billede af den lille vovse. Det meste af tiden lå han på ryggen, så han kunne blive kløet på maven ?

Shaun er fra Texas og da vi måtte videre fulgtes vi ad et stykke tid. Men hun gik alt for hurtigt for mig. Efter at være gået opad i så lang tid var det nu tid til at komme ned igen.

Målbyen er lige derovre på den anden side af dalen
Hårnålesving

Knap så stejlt nedad så bilerne også kan være med. Men på asfalt er det ikke så rart at gå nedad når det er stejlt. Vejret var nu fint og solen varmede dejligt.

Der er smukt i bjergene

Jeg fulgte vejen og så lige pludselig kommer Lorena imod mig. Lorena er fra Córdoba i Argentina. Hun var gået den rigtige vej af caminoen medens jeg fejlagtigt fulgte vejen. Lige der hvor vi mødtes var også caminoen og nu skulle vi ned af en sti. Det passede jo fint og så kunne vi følges ad.

Las Herrerías 22 km tilbagelagt

Ned kom vi og langs landevejen, gennem små byer der lå lige efter hinanden. Lorena hilste på nogle spaniere i Las Herrerías som boede på mit herberg, og så var der mulighed for at skifte til t-shirt og de korte. Det var nu blevet varmt og vi skulle igen opad. Dele af denne tur er det stejleste på hele den franske camino. Udvalgte strækninger er godt over 20 % og det er klippestykker, sten og vandrender så man skal gå forsigtigt.

På den igen Lorena
Friske hestekræfter på vej imod os

Stykket fra Las Herrerías til La Faba starter i 675 meters højde og ender i 917 meter. Distancen er 3,6 km. På vejen videre op mødte vi rideheste, et par på cykel og endelig to af Lorena’s gode camino venner. Tatiana fra Argentina og Will fra Dorset i England. Vi spiste en hurtig frokost og fortsatte op.

Frokost pause i La Faba fra højre Lorena, Tatiana og Will

Næste stykke efter frokosten var også meget stejlt. Med start i La Faba og slut i O Cebreiro på toppen i 1,330 meter og en distance på 4,7 km. Det svarer til en stigningsprocent på lige knap 9 pct. Sejt for benene men sikke en udsigt, helt tilbage fra dagens udgangspunkt. Det føles godt, når man kan ane dagens startby og så tænke, jeg har gået hele vejen hertil på mine fusser.

Tilbageblik hvor vi kom fra og næsten fremme
Galicia 160,363 km tilbage

Flot sten lige noget for mig. Det føles ikke særlig langt herfra til Santiago de Compostello og det mærkes tydeligt i feltet, at vi er tæt på nu. På toppen mødte jeg også hollænderne fra tidligere og Sofia fra Colombia, fedt ? Jeg var lige kommet ind på herberget, da jeg mødte Alexandra fra Polen. Med den t-shirt troede jeg hun var dansk, men den var købt af hendes far på et lokalt polsk marked.

DGI fodboldskole og Alexandra

Klokken 19 var der messe i den lokale kirke. Messe for os pilgrimme og den var helt særlig. Vi var mange der deltog og undervejs i messen havde præsten valgt nogle pilgrimme, som læste bønner op på både engelsk, tysk, fransk, italiensk og koreansk. Der var nadver og herefter blev vi samlet i en stor rundkreds oppe ved alteret. Alle fik et stort kram af præsten med et buen camino og så fik vi alle en lille sten med den karakteristiske gule pil på. Det er en god souvenir her fra dette sted.

Laurent’s 29-års fødselsdagsmiddag

Pilgrimsmiddagen spiste jeg sammen med Laurent og Amandine fra Frankrig. Dem havde jeg set i Burgos lige ved katedralen for næsten to uger siden. Det viste sig at det var Laurent’s fødselsdag så der blev arrangeret et lys i kagen og sunget en fødselsdagssang for Laurent.

Jeg opdagede at klokken var mange og skyndte mig tilbage. Det var meget godt jeg gjorde det, fordi der var nogen som blev lukket ude, da dørene var låst efter klokken 22. Pakke mine ting og gøre alt klar til næste morgen. Herefter opdaterede jeg bloggen…jeg kan ikke sove i otte timer. Alt i alt en rigtig god dag og meget hyggeligt med så mange pilgrimme samlet på samme sted. Alle kender hinanden på kryds og tværs og gensyn er som altid glædelige. En afsluttende middag var som kirsebærret på toppen af flødeskummet.

Heroppe fra toppen af bjerget, er der udsigt både mod øst og vest. Det bliver en flot tur i morgen i dagslys!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top