Arzacq-Arraziguet til Arthez de Béarn
I dag var jeg meget tidlig oppe. Uret sat til 5.00, hurtig morgenmad og afsted klokken 5.30.
I går havde jeg undersøgt hvilken vej jeg skulle gå for at komme ud af byen. Det er ikke så heldigt hvis man går forkert og slet ikke i mørket inden man rigtig er kommet på sporet. Lygten i mobilen blev også testet. Halvanden time og kun 7 procent brugt af batteriet, det er fint!
Afhængig af terrænet skal man dog være meget omhyggelig. Det gik fint og jeg tilbagelagde rigtig mange km uden at der var hverken kaffe eller croissanter, desværre. Først efter 17 km holdt jeg en pause. Yoghurt, banan, abrikos og kiks. Medens jeg hvilede benene kom fire piger gående. Den ene i strømpesokker fordi hun havde fået en eller flere vabler. De spurgte mig om jeg vidste hvor de kunne finde en sportsbutik? Desværre er der ikke rigtig nogle butikker i dette område og der er jo også langt mellem café’erne. De gik videre.
Det gjorde jeg også et stykke tid efter og det var så der jeg fik en god idé. Måske jeg kunne slippe af med mine sandaler fra caminoen i 2019 og samtidig gøre en god gerning. Jeg satte mere fart på og indhentede dem ikke…de var gået lidt i den forkerte retning og var nu bagved, så jeg ventede.
Mens jeg ventede kom en bil mod dem, som de stoppede for at høre om den uheldige kunne få et lift tilbage til den by jeg kom fra. Det kunne hun ikke og så måtte jeg vide hvilken størrelse hun bruger. Hun prøvede den og det var et godt alternativ indtil hun kunne nogle nye. Men midt i det hele kommer ham i bilen tilbage. Hun kan godt få et lift.
Det er virkelig essensen af caminoen. Caminoen giver hvad man har brug for, når man har brug for det. Det har jeg jo selv oplevet på denne tur 😀
I Frankrig har de mange mindesten for første- og anden verdenskrig og meget mere. Den her sten falder dog i en anden kategori. Det er en mindesten til minde om et 24-timers cykelløb i 1995.
Her er de tre overlevende piger. Fra venstre Jeanne, Sophie og Juliette. Sophie har også gået fra Le Puy, m’en de tre andre er lige startet i dag og de skal gå i fem dage. Det bliver hårdt uden forberedelse og træning. Og nye sko som ikke er gået til bliver helt sikkert en udfordring. Så er det godt de bor i Bordeaux.
Endelig fremme men klokken er heller ikke mere end 12. Det er stadig overskyet og behageligt. Det er også første mulighed for en kop kaffe efter 30 km. De går videre og jeg finder hurtigt mit overnatningssted, som er åbent når man kommer. Det betyder at man går ind forbi de gøende hunde og lister lidt rundt indtil man er helt sikker. Det er nusset og småbeskidt, men jeg bruger tiden til at får vasket alt. Sandaler, sovepose, begge par shorts og så det sædvanlige. Alt er forlængst tørt i varmen. Solen har skinnet siden jeg kom og det er meget varmt nu, 30+. Det bliver det også i morgen, så jeg skal tidligt afsted.
Jeanne, Sophie og Juliette er i samme by Navarrenx, som jeg er og det bliver spændende at høre hvordan det går hvis jeg ser dem. De fleste af de andre kendinge overnatter også i samme by.
Godt med noget næringsrig kost. Det er nogle hårde dage med lange dags etaper.