Massip til Conques
Tidlig start troede jeg men jeg mangler én sok og må vente til de to andre er stået op, så jeg kan igangsætte en større eftersøgning. Det var desværre uden held.
Jeg har ikke tidligere oplevet så fin en morgenmad. Der er 15 forskellige hjemmelavede marmelade, brød og så videre. De fleste steder bliver man enige om hvornår morgenmaden skal være klar og jeg er altid i undertag. Alligevel er der altid en løsning. Det er sådan caminoen fungerer, alle gør sig umage for at det meste kører for alle.
Lidt stresset over den manglende sok, glemte jeg min vandrestav. Men nogen gange kan man også være heldig. Da jeg igen havde vandrestaven med opdagede jeg at caminoen gik en anden vej end jeg først havde valgt. Så skaden var bestemt til at overse. Sporet er godt afmærket nu, det var den ikke helt i starten. I det historiske område jeg har været igennem de seneste fire dage gør de meget for os pilgrimme.
Når jeg tænker på den forsvundne sok, så har jeg aldrig tidligere haft et så passioneret forhold til sokker. Her lærer man værdien af selv de mindste ting.
Når man går forbi kirkegården er der et monument for de som døde i første verdenskrig. Der er 80 navne og byen har i dag 250 indbyggere.
Kort tid efter havde jeg fornøjelsen af denne kusine Nora. Der var ikke så mange steder den kunne løbe hen, men efter et par forsøg lykkedes det at komme om på den anden side, så jeg kunne komme videre og koen kunne få lidt fred. Den bliver sikkert stresset i løbet af dagen.
Det er meget tydeligt at ude på landet er livet anderledes og på mange måder mere simpelt. De gule veste er jo også for det meste herfra. Det er selvklart at en stor prisstigning på brændstof, her hvor man ikke har noget alternativ, vil ramme hårdt.
Til gengæld har de en fantastisk natur. I det her store område er der ægte fri natur. Træer vælter i storm og ved store regnmængder og her bliver de liggende hvor de falder, med mindre de udgør en særlig risiko. Det er sjældent at se et træ der er skåret i mindre stykker.
Digtet nedenfor er jeg lidt usikker på. Jeg glemte at spørge på turist kontoret. Navnet er Peter Wessel! Så langt fra og over havets overflade i Frankrig? Det skal undersøges.
Det er netop blevet undersøgt her til aften. Det viser sig nemlig, at Peter Wessel stadig er i live og har det strålende. Peter bor i Conques og så også lidt udenfor Madrid. Han har mange talenter. Heriblandt digte, oplæsning i kirken, bøger skriver han og han spiller også musik. Så meldingen er at han har det godt og han er ikke en søhelt.
Prøv at læse digtet det er på både fransk, engelsk, spansk og dansk. Peter har boet ét år i USA som 17-årig. Siden den gang har han boet i Frankrig og Spanien.
Det højeste etapen er på er 672 meter og så går det op og ned til man ender i Conques 290 meter. Det sidste stykke på 1,8 km starter i 547 meter.
Hele byen er i flere niveauer. Det kan man fornemme på nogle af de næste billeder.
Det er den bedste dag at være i Conques. I Frankrig har alle navne og 25. juli hedder selvfølgelig Saint Jacques. Derfor var der også mange turister, da det jo samtidig er søndag.
Klostret Sainte Foy er kendt for sine tre tårne og kirken specielt for det flotte sten relief der er lige over indgangen til kirken.
Først Sainte Foy. Han er en ung kristen der blev martyr i år 303 og han er inspiration for Klostret.
I det 11. og 12. århundrede fik Conques stor betydning for pilgrimme fra hele Europa. Klostret blev et réfugié for pilgrimme på vej mod Santiago de Compostella. Og det er grunden til at turen fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port – den er kendt som Via Podensias – er Frankrigs mest kendte Camino. Som jeg allerede har skrevet en del om, så går man bogstavelig talt gennem UNESCO verdensarv hele vejen. Ja, selve Camino Via Podensias er på listen. Derudover er der alle de flotte kirker og smukke broer, som er lavet for 900 hundrede år siden. Der er ikke brugt cement kun den rene vare og det holder stadig! Tid til eftertanke…
Jeg kan ikke skrive om det hele, men se selv billederne nedenfor. Og glem ikke endnu længere nede, der er mere som er ubeskriveligt flot.
Så indenfor i kirken.
Vincent og Bernard fra Belgien skulle bo samme sted som mig, så vi spiste sammen. Klokken 20.30 var det messe for os pilgrimme. Det deltog vi i og der var flere kendte ansigter.
Det var mens vi stod der og talte sammen at jeg spurgte om nogen kendte Peter Wessel. Det gjorde de ikke, men efter lidt tid kom en af præsterne og hentede ham så jeg kunne hilse på ham.
Klokken ti kommer der så de oprindelige farver på figurerne. Det er et imponerende syn, når de enkelte elementer bliver vist og når det hele er synligt i sine originalfarver.
