Tosantos til Villafría

Vi kommer afsted som planlagt og følges ad hele vejen. Det er en lang etape på 38 km så det er fint at følges og gå lidt langsommere end normalt. Det betyder meget for ben og fødder.

Det er køligt og det blæser meget fra morgenstunden. Men efter få kilometer er det tid til at tage uldtrøjen af igen.

Desværre mister Bernard sin hat her. Den har han haft i mange år og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. I mørket skal man være meget opmærksom. Selv om dagen er det en god idé at vende sig om når man har taget noget fra side-lommerne. Det er så nemt at tabe noget og der er ingen der har lyst til at gå to kiłmeter tilbage, fordi man har glemt noget.

Når det er mørkt bruger jeg altid lommelygten, for at tjekke om noget skulle være faldet ud af lommerne i rygsækken, når man har haft rygsækken af.

Det gør jeg også når jeg står op. Ned på alle fire og lys under sengen for en sikkerheds skyld. Når rygsækken er taget ud af rummet man har sovet i, så tjekker jeg også om der ligger noget tilbage af mit på gulvet. Italieneren der sov ved siden af mig i Ronsevalles grinede lidt af det. Da jeg mødte hende igen efter tre dage gjorde hun selv det samme. Der bliver tabt og glemt mængder af alt muligt hver dag på caminoen.

Selvom det er en flad etape har vi ałligevel haft 654 højdemeter.

Først efter 19 km er ved ved første kaffebar. Indtil da havde jeg kun fået nogle kiks og nogle rosiner, så der var på tide.

Vi spiser hurtigt og er videre efter 20 min, og Louis har vi endnu ikke set noget til.

Der er langt mellem byerne i starten. Vi møder kun få og ikke mange spaniere, så det er meget fint. I området har man fundet de ældste rester af mennesker man nogensinde har kendt til. Ifølge teksten er han mere end 800.000 år gammel, så på mange måder er det et spændende område vi er i.

I går lavede vi en reservation til en forstad i Burgos på et hotel. Det er ganske kedeligt men der er rigtige håndklæder og en rigtig seng og det er stadig billigt. Der var heller ikke gode alternativer, som passer med vores planer. Belgierne har talt om at de skal være i Santiago de Compostella den 7. september. Efter at have tænkt lidt over det – her har man god tid til at tænke sig grundigt om – nåede jeg frem til den logiske konklusion at jeg så godt kan nå hele vejen i år. Det fortalte jeg Bernard og Vincent og så begyndte vi på en større planlægning om aftenen. Det er jo fantastisk at de er villige til at vi kan følges ad hele vejen – alle fire!

Bernard er planlæggeren og han fik hurtigt regnet ud at vi skal gå i snit 33 ¼ km om dagen de næste 15 dage for at det kan lade sig gøre. Der er ikke langt fra tanke til handling. Nu prøver vi at lave reservationer hver dag til næste dag.

I dag var lang og i morgen prøver vi så med 40 km. Det er svært at finde herberger hvor der er plads og som passer til de etaper vi gerne vil gå. Onsdag går vi 34 km efter planen. Jeg ved det lyder af meget og det er det også, men når man allerede var gået mere end 1.000 km er det ikke så slemt som det ellers kan lyde. Der er nogen der spørger om hvilken dag vi holder pause i løbet af en uge. Vi har ikke lyst til eller brug for en pause.

Vincent har flere gange talt om at gå meget tidligt, eller sent, ved midnat. Nu må vi lige se hvordan det går, men de sidste 100 km bliver nok svære fordi rygterne siger at alt er booket.

Det skal nok gå, vi finder en løsning.

Helt ude i siden øverst lige tv for træet er der en stor hvid bygning. Vi bor lige ved siden af.

Det er dejligt at bo på hotel med en rigtig seng og et rigtigt håndklæde. Der var ikke mulighed for at vaske tøj, så der er rigeligt vasketøj i morgen.

Vi havde som altid en god aften, men vi er jo i Spanien så middagsmaden serveres først fra klokken 20.30. Derfor blev det igen lidt senere end ønsket. God søvn i færre timer er dog bedre end dårlig søvn hele natten. Vækkeuret er sat til 04.50.