skip to Main Content
+45 2223 4790 andersen.niels@outlook.dk

Saint-Alban-sur-Limagnole til Les Quatre Chemins

Hurtig morgenmad som Bernadette havde sørget for og så afsted på endnu en lang etape. Jeg nåede at sige farvel, det var et godt sted at overnatte.

Etapen starter i 950 m og slutter 1174 m. Ikke meget men der er nogle stejle steder, både op og ned.

Her et eksempel på stejlt
Fantastisk at starte dagen med

De første ni km gik jeg alene og så fik jeg følgeskab af en franskmand. Det er nemmest med sproget, når der ikke er for mange. Der er ikke lige til at deltage i en samtale de har indbyrdes, når de hele tiden skifter emne. Til gengæld er det fint når jeg taler med folk på vejen der hvor de bor. Til tider sker det at de spørg hvor jeg kommer – de er usikre på dialekten. Det er jo en halv sejr.

Der er Dylan tv

I modsætning til caminoen i Spanien, så er det hele tiden høflig tiltale og så får man aldrig rigtig deres navn. Når man går sammen og puster og stønner og sveder, så kunne man synes det er ok at være på fornavn, keeping up appearances prioriteres.

Flot landskab og vild natur

Undervejs er der mange vandhaner med det reneste fine kildevand. Det er klart bedre end i Spanien.

Det er det også tit der hvor man overnatter – Les gîtes – og jer blev vasket i maskine uden ekstra betaling. Da det også var meget varmt og det blæste tørrede tøjet i løbet af ingen tid. Det var første gang i tre dage tøjet var tørt inden det skulle i rygsækken.

Den mad vi fik var også helt formidabel. Gode grøntsager og så ris med sammenkogt ret (formentlig kalvekød) i store stykker og i rigelige mængder. Vi kunne ingen gang spise op! Det er dyrere her end i Spanien, men man får også noget for pengene.

Til på søndag har jeg nu fået reserveret en seng i byen Conques. Den skulle være fuldstændig fantastisk flot. Mere om det senere.

I dag har jeg fået to nye venner, endda med fornavne allerede. Det er to belgiere, begge pensionerede. De har gået fra Dinant i Belgien og forventer at gå hele vejen til Santiago de Compostella. Så de har allerede gået mere end 1000 km, sejt. Dem kommer jeg formentlig til at følges et stykke tid.

Grèzes til Saint-Alban-sur-Limagnole

Afgang klokken 6.30 med proviant i rygsækken. Det var lidt koldt, så det var med uldtrøje til at begynde med. Solen tittede frem og så føles det helt rigtigt, at være på Via Podensias så tidligt.

Hurtigt var jeg tilbage på caminoen igen efter min overnatning lidt væk fra ruten. Det var i dag jeg skulle gennem Le Sauvage (det vilde) og det levede helt op til navnet. Fri natur som man kun finder få steder og hele området er kæmpestort.

Området er beskyttet natur
Skiltningen er også bedre

Fordi jeg kom til at gå en omvej kom jeg lige præcis ikke gennem den eneste by på dagens, hvor man kan få kaffe. Ikke godt!

Til gengæld er jeg nu kommet til en anden region, nemlig Occitaine. Lige her ligger et gammelt kapel St-Roch og en lige så gammel kilde. Historien er at ved at drikke vandet var man sikret mod pesten. Selvfølgelig blev min vanddunk fyldt op og jeg har det rigtig godt lige nu.

Den nye region betyder farvel til Haute Lorraine

Udover en dejlig tur og trætte ben, så møder jeg nu flere som jeg har talt med tidligere. Det er rigtig dejligt.

Det er et fint sted jeg bor i nat. Der er tre franskmænd – mand, kone og datter; og to hollændere som jeg deler værelse med. Værtinden, Bernadette lavede aftensmad til os alle donativo. Der er også morgenmad alt sammen for bare 15 EUR. Lige nu sidder jeg i hendes have omringet af fire høje mure – lille men hyggelig.

Flot ikke…

I dag var også den varmeste indtil nu. Sidst på dagen var det for varmt til at sidde udenfor selv under en parasol. Derfor tager jeg igen afsted tidligt og så stiller Bernadette lidt frem til mig. Det er da flot 😀

St-Privat-d’Allier til Grèzes

Det var en rigtig god dag. Vi startede med fælles morgenmad og 7.15 sagde jeg farvel og tak til Alain og Michele.

Michele og Alain
L’Abri du Jacquet

En meget spændende etape med en kategori 3, 2 og 1 (7 % over 3,7 km) plus to stejle nedgange. Det var også flotte landskaber og når man går Camino, så ser man altid det som almindelige turister aldrig ser.

Det sted jeg overnatter er godt én km væk fra caminoen i en by som Uglestrup. De har dog en kirke kan jeg høre. Da jeg kom var der ikke nogen men der lå en seddel på bordet. Velkommen værelserne er på 1. sal og der er kolde drikke i køleskabet til 1 ½ EUR. Bare gør som du gør hjemme.

Jeg har valgt det blå værelse (lille) og tænkte det var bedst at overlade det store (rosa) til de andre. Men jeg er den eneste til stede og har nu talt både med fruen, Christelle og manden Guy. De har den ene halvdel af huset og jeg har den anden.

Jer efter middagen har jeg haft en længere samtale med Guy. Han er meget tilfreds med min tilstedeværelse, så jeg har nu hørt historien om huset der er bygget i 1880. Huset lå 20 meter fra hvor det står nu, men brændte og blev så genopbygget af de samme granitsten.

Det er mit værelse øverst tv.

I morgen bliver der tidlig afgang. Solen står op ved 6.30-tiden og jeg går gerne klokken 6. Det bliver en varm dag op til 22 C om eftermiddagen, men fuld sol. Så er det godt at være nået langt om formiddagen.

Turen går til Saint-Alban-sur-Limagnole og er på 25 km. Turen starter i 1100 m og kommer op over 1300 m og ender i 950 m. Undervejs kommer man igennem flotte skovområder med træer som kun findes her. Området er også kendt for granit der bruges til at bygge huse. Hele området er historisk gammelt og naturen er vild på de her kanter. Helt ude på landet på den gode måde og vild som i vild.

Det er også her man kan se de ældste og sidste europæiske bisonokser. Her er også ulve 😯

Back To Top